web analytics

Frustrerende!

Dagen er blevet brugt på at rende rundt og køre rundt! Først i banken for at tjekke om vores konto er blevet oprettet, for uden den kan vi ikke noget som helst, vi skal bruge en aktiv konto for at oprette alting, billån, mobiltelefon, vi kan heller ikke overføre penge herned fra vores konto hjemme i Danske Bank, alt hvad vi skal bruge kræver en aktiv konto og papirerne blev sendt afsted i fredags men kontoen er stadig ikke aktiv – Ih hvor er det frustrerende når man ikke kan komme videre :-(

Jeg skal have oprettet en mobil i denne uge for ellers kan vi ikke komme i kontakt med hinanden når Mads starter på arbejde på tirsdag :-(

Derud over kan vi bare ikke finde en nogenlunde fornuftig lejlighed, så nu har vi været ude og kigge på områderne udenfor Freising i en radius af 15 km og vi måtte også opgive at finde noget hvor vi må grille – det er åbenbart ikke det de gør mest hernede, de sidder med deres elektriske grill og ja, så kan man jo ligeså godt bruge sin stegepande :-(

På tur

Vi har rendt rundt hele dagen så det blev til McD til aften, også der vil de være på tværs – de vidste ikke hvad en McFeast var og troede jeg mente en McFish, Nah tror jeg så ikke, stik mig en McChicken istedet :-)

Dovenskaben længe leve!

Håber det går bedre imorgen :-D

Velkommen i familien Mr Cooper!

Idag har vi prøvekørt vores nye familiemedlem :-D

Der prøvekøres!

Fede detaljer!

Flere detaljer!

Den er lidt beskidt!

 

Knapper og dingenoter

Så bliver det vist ikke bedre :-D Vi mangler kun at vores bankkonto skal komme på plads, det skulle den gerne komme imorgen, så der skal der skrives slutseddel og vi regner med at få den ca. 8. juni :-)

På vej hjem svingede vi lige forbi centeret for jeg havde set et par solbriller som jeg gerne ville have, mine de gamle som jeg købte i Bulgarien for 4½ år siden hænger efterhånden kun sammen med en skrue i hver side – så jeg måtte bruge denne måneds lommepenge på nogle nye – jeg fik også lige købt den nye Marc Jacobs duft – Daisy, så nu fik jeg den streget på min ønskeliste :-)

Mine nye solbriller

Vi skulle lige have noget aftensmad med hjem, og det blev til pizza for vi kunne ikke stå for udvalget hos Enrico Rossini – Mmmmm!

Pizza fra Enrico Rossini

Sikke et udvalg og i stedet for en hel pizza kunne man bare blande forskellige stykker, vi valgte spinat med noget stærkt italiensk kød, Quatro/ 4 slags ost, ruccola/bruchetta og skinke med champion – Hold så op de var gode!

Da vi gik ind i centret var der høj sol og 28 grader…

Så kom stormen!

45 min senere da vi kom ud derfra var der mørkt, koldt, torden, regn og hagl! Det går dælme stærkt hernede – Vi kunne kun køre 30-40 km/t på motorvejen pga kraftig regn og hagl.

Tur til München

Da vi allerede har fået spat af alt det der mangler i lejligheden starter vi dagen med en tur til et meget bekendt sted ;-)

Hurra for IKEA!

Vi fik købt dyner, puder og betræk, i lejligheden er der nemlig kun nogle kæmpe dobbeltdyner som minder mere om sengetæpper end dyner, så fik vi grydeskeer, plastbokse, sakse og et skærebræt :-)

P-kælder i München

Derefter gik turen ind til München centrum – der er ikke meget plads i denne p-kælder!

Gågaden I München

Vi skulle ind og kigge efter en mobil til mig så jeg kan komme til at sms’e igen, men jeg tror ikke der er mange tjekkede piger hernede for deres mobiler var meget businessagtige, kæmpestore og grimme så jeg har ikke fået en mobil endnu :-(

Maler i gågaden

Midt i gågaden lå denne mand og malede på et kæmpe ark pap, han var ved at male Viktualienmarkt, som ligger midt i centrum af München.

Detaljer fra maleriet

Det var nogle imponerende detaljer han havde på sit billede, han havde åbenbart taget billeder af folk på markedet og brugte billederne til at male efter.

Slagtergaden

Så er vi nået ned til Viktualienmarkt her er hele rækken af slagtere.

En af slagterboderne

Her er et kig ind i en af de små slagter butikker, og dem lå der en 10-15 stykker af side om side på den ene side af vejen.

Viktualienmarkt

På torvet på den anden side af vejen kan man finde alt, grønsagsboder, små honningboder, italienske specialiteter, blomster, ost, vin, fiskebutikker osv. osv.

Ost og Vin

Ost lå stablet ligesom dæk, som I kan se på skiltet er de verdensmester i emmentaler her :-D

Majstangen midt på torvet

Midt på torvet står en majstang som står der hele året.

Beværtning midt på torvet

Inde midt i Viktualienmarkt kan man sidde og få lidt at spise og sådan en dag som idag med 30 grader er der godt fyldt op og det er nogle KÆMPE øl de nyder her i varmen :-)

Rådhuset

På Marienplatz ligger München rådhus, oppe i tårnet kan man hver dag kl 11 på første klokkeslag se en lille forestilling hvor figurerne på klokkespillet sætter sig i bevægelse, det skulle være noget at et tilløbsstykke :-)

Flere rester

Til aften fik vi udryddet de sidste rester – og nu sidder vi med begge døre åbne og alligevel er der 28 grader i stuen :-(