web analytics

Sol, regn, sol, regn, sol, regn….

Hold da op der er nogen der ikke kan bestemme sig idag!

Det ene øjeblik er der helt blå himmel og ikke en sky i sigte men så 10 min. efter står der ned i stænger og der blæser en halv pelikan, det varer 20 min og så er der blå himmel – sådan har vejret været hele dagen :-(

I et af de blå himmel øjeblikke har vi skyndt os at tænde grillen, der var 3 stykker kyllling i den pakke fra igår så det ene der var tilbage er under låget og vi venter spændt på om vi når det inden der kommer en omgang med regn og storm igen!

Der bliver vandet godt i kolonihaven i de her dage – her er en af de 3 jordbærplanter der er kommet op – mon vi kan få friske jordbær næste weekend? ;-)

I denne uge kan vi i hvert fald begynde at plukke af rucolaen ;-)

Mmmmm der dufter af kylling som venter på at få selskab af nogle lækre store ostewienere og resten af broccolisalaten fra igår :-D

Vi nyder det gode vejr…..

Der er dømt sommer på altanen….

Vejret er godt så vi kan sidde ude og nyde frokosten ;-)

Der er nyt læsestof – “Jamie” landede i postkassen i dag ;-)

Vi har været i Freising efter lidt nyt til kolonihaven :-)

Sikke hyggeligt det er med alt det grønne og sikke hyggeligt det bliver når vi kan begynde at plukke cherrytomater, chili eller melonpærer som er den nye vi har købt idag ;-)

Nu vil jeg ud og nyde mit nye blad inden vi skal tænde for grillen ;-)

En ny Bio-sodavand….

Idag har vi fået udryddet den sidste rest spinat lasagne – det var da billig mad når der var til 3 dage i sådan en lasagne :-)

Vi har brugt vores aften på at så lidt salat, se lidt film og hygget med en af de gode knækbrød med nyindkøbt ost og så har vi fundet en erstatning for colaen – en ny økologisk sodavand i 2 smagvarianter, den ene er med ananas/citron og den anden er med hyld/tranebær – vi smagte den med ananas/citron og den er i hvert fald godkendt og så koster de kun 40 cent (3 dkr) for en halv liter lækker øko-sodavand ;-)