web analytics

Hyggetur til Cannes…

Vi har brugt dagen i Cannes – vi startede med en slentre tur ned gennem Rue d’Antibes som er Cannes “Gågade”…

Derefter gik vi ned langs stranden hvor alle luksus butikkerne ligger men de havde alle middagslukket så vi tog en tur på strandpromenaden mens vi ventede på de skulle lukke op igen ;-)

Til frokost fik vi en hurtig panini, der var en flok nordmænd der havde lagt beslag på alle stolene ved kiosken så vi satte os på kanten af stien med udsigt over vandet og spiste vores frokost :-)

Derfra kunne vi også se denne mands kreative måde at tjene lidt penge på – i stedet for bare at sidde og tigge byggede han skulpturer i sandet, så kunne man så smide lidt euro ned på hans tæppe der hvor der står Merci ;-)

Vi kunne gå på strandpromenaden den ene vej…

… og ose i de dyre forretninger på tilbagevejen :-D

Her hos “Comtesse du Barry” skulle vi have haft nogle skønne kager med hjem men de lukkede aldrig op så det opgav vi – vi må købe dem på fredag i Nice…. Det er små kager på glas, man skal bare skrue låget af og putte dem i ovnen og de skulle smage himmelsk ;-)

Her er vi på vej tilbage ad Rue d’Antibes til p-huset…

En lille kaffepause – det er hård at være på shoppetur i Cannes, så vi satte os for at drikke en cappuccino og dele en creme brulee, okay delte og delte er vist så meget sagt – manden elsker creme brulee :-)

På vejen tilbage kom vi også forbi “Le Notrê” og der har vi hørt at man får de allerbedste macarons så dem blev vi jo nødt til at smutte ind og købe nogle af ;-)

Da vi kom tilbage til lejligheden smuttede vi lige op på taget og tog et billede så I kan se vores poolområde – vandet er 20 grader, træls vi ikke har taget badetøj med denne gang :-)

Vores æske med 20 små macarons – uh vi glæder os til at smage dem :-)

Hos Louis Vuitton købte jeg en Speedy 30 som jeg har ønsket mig i et stykke tid – vi skulle have haft trykt mine initialer i men det kunne de ikke nå inden lørdag, så det skal vi have gjort hos LV i München når vi kommer hjem ;-)

Vi nyder en hurtig cola på altanen inden jeg skal ind og lave aftensmad, som idag består af et stykke økologisk ko (håber vi) med tomat- mozzarellasalat til. Desserten er resten af jordbærkagen fra igår med champagne til ;-)

I morgen går turen til Antibes.

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *