Søndag ved Eibsee…

Vi stod tidligt op og kørte lidt mod syd, til Eibsee.

Søndag ved Eibsee...

Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee...

Når man går fra p-pladsen kommer man først forbi den mindre sø Untersee der lyser op med sit smukke grønne vand…

Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee...

Eibsee er den største sø og der går en fin sti hele vejen omkring søen og ruten er godt 7 km…

Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee...

Eibsee ligger ved foden af Zugspitze, der med sin knap 3 km er Tysklands højeste punkt. Vi har stadig en tur derop tilgode, for vi har ikke været der endnu hvor der har været klart på toppen og med en tur-pris på over 50€ skal man ikke ende oppe i en sky uden udsigt :-P

Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee...

Søndag ved Eibsee...

Søndag ved Eibsee... Søndag ved Eibsee...

Det er den smukkeste tur rundt om søen…

Søndag ved Eibsee...

Den sidste sø man møder er Frillensee..

Søndag ved Eibsee...

Vi sluttede turen i Eibsee Biergarten, men det fortrød vi, for det var godt nok noget papmad, så næste gang tager vi restauranten ved siden af ;-)

Søndag ved Eibsee...

Efter 6 år i det bayerske har vi stadig Steckerlfisch tilgode :-P

Søndag ved Eibsee...

Zugspitze-banen. Den skal vi altså med en dag… Måske vejret er der næste gang ;-)

Bagning eller rengøring….

Hmm svært valg, men bagningen vandt ;-)

Bagning eller rengøring... Bagning eller rengøring... Bagning eller rengøring... Bagning eller rengøring...

Opskriften på de lækre peanutscookies ligger lige her:

  • 240 g. sukker
  • 240 g. smør
  • 240 g. brun farin
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. natron
  • 2 stk. æg
  • 240 g. mel
  • 200 g. havregryn
  • 200 g. saltede peanuts
  • 200 g. mørk chokolade

Bland alle ingredienser og rør til en sammenhængende dej.
Tril til kugler (en stor teskefuld) og tryk dem flade, læg på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 gr. i ca. 10 minutter.

Mmmmmmm god fredag derude :-P

Nyt navn, ny adressse, samme indhold…

Der er sket lidt ændringer her. Konens blog har fået nyt og frisk navn, som passer bedre til indholdet, som jo er blandet hverdag her fra det Bayerske…

Nyt navn, ny adresse, samme indhold...

Ud over det nye navn har den også fået sin helt egen adresse. ikke mere /blog, men ganske enkelt bare www.alpeblik.dk :-)

Hvis du følger via bloglovin, feedly eller anden reader, skal du nok lige opdatere med den nye adresse i din reader hvis du vil være sikker på stadig at følge med ;-)

Nogle gange er livet bare ikke fantastisk…

…. og nogle gange er hende den glade, bare ikke så glad som det ser ud til.

Nogle gange er livet bare ikke fantastisk...

Som nogle af jer ved har jeg ikke haft det så godt i en længere periode.

Jeg har været trist, ked og helt vild træt. Så træt at jeg faktisk ikke orkede andet end at stå ud af sengen, slæbe mig ind i hyggekrogen, tænde for netflix og så bare sidde og strikke, hvilket også forklarer min store produktion for sidste år ;-)

Jeg har længe tænkt over om jeg skulle skrive dette indlæg, men er kommet frem til, at ja det skal jeg, for min egen skyld. Jeg trænger til at komme ud med det og jeg trænger til at jeg kan få lov at fortælle uden afbrydelser og uden forstyrrelser. Dette er ikke et medlidenheds-indlæg, mere et jeg-trænger-til-luft-indlæg…

Jeg var for mange år siden nedlagt med stress og dårlige nerver, senere fik jeg en depression og til slut fik jeg konstateret B12 mangel. Alt sammen noget der gik ind og påvirkede min koncentrationsevne og hukommelse. Lægen sagde dengang at det kunne komme tilbage, eller jeg kunne risikere at det ikke gjorde. Det var så det sidste. Nå, men alt det vender jeg lige tilbage til…

Jeg ved ikke helt hvornår det startede, men sidste år var ikke det bedste år for mig. Jeg fik ikke lavet en disse. Jeg var trist. Jeg var ked. Jeg var træt. Jeg var træt af livet. Jeg var træt af mig selv. Når man har det sådan, så bliver man også sur og gal, på omverdenen, på folk omkring en og ikke mindst på en selv og det gør bare det hele endnu værre.

Jeg synes at vores flytning herned har været lidt svær. Ikke at jeg har fortrudt, for jeg elsker at bo hernede. Det svære er at vi bor ude på landet, med kun en bil og uden ordentlig busforbindelse, så jeg er afhængig af Mads når jeg skal noget som helst og det har været svært, når man er vant til at bo inde midt i Aalborg med alt indenfor gåafstand.

Sproget har været svært og her er det, at min fortælling fra før kommer ind, min manglende koncentrationsevne og hukommelse har gjort, at jeg simpelthen ikke fatter det tyske (bayerske) sprog, det hænger bare ikke ved, hvilket virkelig har været et nederlag for mig og virkelig svært når jeg er ude og endnu engang er afhængig af Mads, fordi engelsk er en by i Rusland hernede. Det gør det så heller ikke nemmere at jeg er ekstrem genert og ikke helt tror på mine egne evner, hvilket også er blevet værre i denne periode. Jeg vil hellere holde min mund i stedet for at prøve mig frem, for så er jeg da sikker på at jeg ikke dummer mig.

De ting er i jo sig selv egentlig ikke større problemer end at man kan komme udenom dem, men det hele er bare blevet forstærket af søvnmangel.

Vi bor i et to-personers hus, hvor udlejerens datter bor i underetagen og vi har overetagen. Det har altid været fint og vi har det ret frit og kan næsten gøre som vi vil. Hun er så i mellemtiden blevet gift og hendes mand er selvstændig altmuligmand og han kører ret tidligt, med en bil der larmer pænt meget og ekstra når han har hans store trailer med hjem og kører op ad grusvejen kl. l*rt om morgenen. Til hverdag tager han hjemmefra mellem 04-05 om morgenen og om vinteren er det endnu tidligere, for der står han for at salte og rydde sne. Derudover har de valgt at installere får i baghaven (fordi hun er doven og ikke gider at slå græs) og jeg ved ikke helt hvor de finder deres får, men de går igang med at bræge hver gang der er noget der bare tænker på at røre på sig, hvilket vil sige kl 04-05 om morgenen når han tager afsted, når posten kommer, når Mads tager på arbejde, når den studerende nede i kælderen tager afsted i skole og efterhånden bare når der kommer en kat forbi deres indhegning! Behøver jeg at fortælle at det er mega irriterende at høre på brægende får 24/7.

De ting har bare medvirket til, at jeg fik endnu mere svært ved at koncentrere mig, ved at samle mine tanker, ved at fungere og planlægge vores hverdag, ved at tage mig sammen til noget som helst. Det hele faldt sammen og gik helt galt sidste år.

Vi er vant til at være ude på vandreture, hyggeture, gåture og cykelture, men det gik i stå og jeg kan også mærke at jeg har fået det mere og mere svært ved at komme ud blandt andre mennesker. Lysten var der bare ikke og nu har jeg vænnet mig til alenetiden og har rigtig svært ved at komme ud igen. Bloggen gik i stå. Det var kun et minimum der blev lagt op. Jeg var heller ikke rundt og kigge hos de bloggere, som jeg ellers elskede at læse med hos. Jeg kan ikke koncentrere mig om en film, eller om at tegne, male eller noget af alt det andet jeg hyggede mig med før, fotografien blev lagt til side, vores projekt Ny Livsstil gik helt i stå (jeg var ellers lige komme ind på det rigtige spor og tabt 5 kg) o.s.v.

Nu er det så begyndt at lysne igen. Jeg har taget nogle beslutninger som er gode for mig og har sorteret i hvad der er vigtigt for mig og hvad der ikke er. Jeg har f.eks. valgt min private Facebook profil fra, den påvirker mig kun negativt og derfor må den væk. Jeg har valgt at nogle mennesker bare ikke er vigtige i mit liv, fordi de netop påvirker det negativt. Jeg har valgt at bruge min tid, hvor min hverdag bliver påvirket positivt og jeg har valgt at koncentrere mig om, hvad der er vigtigt, i stedet for hvad man tror er vigtigt.

Vi har også sammen taget en stor beslutning. Vi vil flytte. Vi vil flytte ind til byen, ind hvor der er liv og menneskemylder og hvor vi kan komme tilbage til vores før så hyggelige liv med cafébesøg og oseture i gågaden. Så til næste sommer pakker vi ned og rykker til Landshut, hvor jeg tror vi får det meget bedre.

Endnu en forandring, som i måske har lagt mærke til, er at bloggen har fået nyt udseende, godt nok for noget tid siden, men nu har den også fået nyt navn og inden længe får den ny adresse! Jeg blev så træt af “konens blog”, som faktisk var et midlertidigt navn, der bare aldrig er blevet ændret, men nu var tiden inde til at den skulle skifte navn ;-)

Jeg har igen mit fokus på mig selv, min mand, vores liv her i alpelandet og alt det gode det indebærer, hvis bare man bare husker at passe på sig selv og nyde de små ting i livet ♥

Tak for at I læste med.

WordPress fra mobilen…

Jeg har længe haft problemer med at poste indlæg via mobilen, men nu skulle WordPress app’en fungere bedre, så måske jeg kan få det til at virke nu ;-)

Det var mest billeder der drillede og jeg kunne ikke selv bestemme størrelsen, men ved at rette i html koden ser det ud til at lykkedes 👍🏻

Så I får lige et billede af min plante jeg købte på et loppemarked i Freising i efteråret 🌱