Nogle gange er livet bare (stadig) ikke fantastisk….

For over et år siden skrev jeg om hvordan mit liv ikke lige var så fantastisk som det så ud til og i dag, mere end et år senere, er det bare stadig ikke fantastisk, tværtimod er det endnu værre end det var dengang…

Efterår i Welt Wald...

Jeg har en depression og det er bare gået nedad bakke de sidste år og for nogle måneder siden fik jeg nogle paniklignende anfald, hvor jeg ikke kunne stoppe med at hyle og jeg kunne nærmest ikke trække vejret og det fik mig til at tænke..

Det er hverken hvor vi bor, sproget eller fårenes larm der er problemet, men de blev bare lige de ting man satte fokus på fordi de var der.

Mange af de ting som jeg altid har elsket, fotografien, vandreturene, turene ind til München, shoppeturene til outletten, madlavning og bagning, interessen forsvandt og det blev bare ting jeg ikke gad. Når jeg står op om morgenen er jeg lige så træt som da jeg gik i seng og mine madvaner er helt ud i skoven fordi jeg bare ikke lige orker..

Hold nu kæft hvor er det grimt at have mistet lysten til alt det man engang elskede at gøre og det er endu mere grimt når man bare ikke kan finde en logisk forklaring på hvorfor man ikke har lyst til de ting.

Det sidste år har jeg også taget endnu 6-7 kg på og det hjælper ligesom heller ikke på humøret.

Bloggen er heller ikke blevet opdateret som førhen, men lysten til at dele har bare heller ikke været der og når man ikke rigtig laver noget og ikke kommer nogen steder, er der jo ligesom heller ikke noget at dele..

Nu har vi snakket det hele godt igennem og vi er blevet enige om at der skal ændres på nogle ting og vi skal bruge den næste tid på at få mig op af det sorte hul og tilbage til det hyggelige liv vi havde før.

Vi bliver boende hvor vi er, for vi er ret glade for at bo lige her og vi kan heller ikke finde noget andet, eller jo det kan vi, men vi er ikke villige til at ofre de ting der skal til.

Vi vil ud og opleve verden og have en ekstra bil, så jeg ikke føler mig så fanget herude og kan køre mig en tur hvis behovet opstår. Nogle af de valg vi tog for lidt over et år siden, holder vi ved, for der er bare nogle ting der ikke er værd at bruge krudt på…

Jeg skal holde fokus på det positive og koncentrere mig om at tage en ting ad gangen og gøre det i mit eget tempo.

Nogle gange er livet bare (stadig) ikke fantastisk....

Her på billedet er jeg på vej opad bakke på vores sidste vandretur i Østrig i 2014. Nu skal jeg så op ad en anden bakke som sikkert bliver lige så hård, men med et lige så fantastisk resultat når jeg kommer op på toppen som udsigten var dengang vi nåede toppen i Østrig. Det var alle anstrengelserne værd og det er min gulerod. De ture vi har været på og de fantastiske oplevelser vi har i bagagen, det er netop det som jeg skal arbejde mig hen imod…

Jeg starter nu og håber der kommer flere indlæg her som førhen og lige om lidt tager vi på en hyggeferie og så må vi jo se når vi kommer hjem derfra om jeg kan komme lidt op i tempo igen ;-)