web analytics

Turen går til Schwarzwald…

Vi er tog en tur til Schwarzwald fra torsdag til lørdag. Vi har længe snakket om at besøge den smukke bjergkæde mod vest..

Vi har booked os ind på Berghotel Mummelsee og vi ankom hele 2 timer senere end planlagt p.g.a. kø på A8. Så da vi gik i seng, var vi meget spændte på at vågne op fredag og se udsigten..

Den var så nærmest ikke eksisterende, så meget tåget lå der på toppen af bjerget hele fredag formiddag..

Efter morgenmaden ville vi gå en tur rundt om Mummelsee, men fordi der lå is på stierne måtte vi vende om halvvejs rundt om søen og gå samme vej tilbage til hotellet igen.

Ifølge legenden bor der en Nixe i søen, som er et overnaturligt væsen der bor i floder og søer. Nixen ved Mummelse er kvindelig og kan ses i form af en fin havfrue der sidder ned i den ene ende af søen.

Smukt er der bestemt ved Mummelsee.

Hotellet ligger på toppen af bjerget Hornisgrinde og der er ikke lige nogle muligheder for at handle andet end i restauranten, så vi valgte at køre ned til en af de nærmeste byer for at forsyne os med lidt drikkevarer og lignende. Der var den smukkeste udsigt hele vejen ned ad Schwarzwaldhochstrasse og som vi kom ned blev husene mere i fransk stil.

Vi fik handlet og når vi nu var så tæt på Frankrig, kunne vi da lige så godt køre et smut dertil. Jeg havde godt nok ikke pas med, men Mads mente ikke det var så slem, bare jeg havde mit kørekort. Hmm det havde jeg så heller ikke, for det hele lå på hotellet og jeg havde bare min mobil og mit kamera med, da meningen jo var, at vi bare lige skulle gå en tur omkring søen ved hotellet :-D

Nå men vi overlevede vores lille landesidespring og vi fik set Rhinen og sluserne ved Gambsheim.

På vejen tilbage til hotellet gjorde vi holdt i byen Sasbachwalden, hvor den største indtægtkilde, udover turistmen, er vinproduktion. Vi fandt vej til Alde Gott Winzer og jeg fik smagt på lidt forskellige vine og valgte to hvidvine som kom med hjem. Jeg er ellers ikke til hvidvin, men lige de to her var virkelig gode. Lækker, sød og frugtig, som nok skal gøre sig godt på en varm sommerdag på altanen :-)

Turen gik op ad bjerget igen og der skal jeg da lige love for at der var blevet vinter. Nogle måtte give op og vende om, mens vi sneglede os de sidste 800 meter op til hotellet. Jeg tror godt vi kan regne med at der skal nye vinterdæk til i næste sæson :-P

En halv time senere var der blå himmel..

Vores 10 års bryllupsdag blev fejret på værelset med benene oppe, flammkuchen til aften og så hyggede vi med en lokal schwarzwälder gin i glasset, ulden strik på pindene og en film på Pro7 ;-)

Lørdag var hjemrejsedag og der var det smukkeste vejr, selvfølgelig.

Da vi skulle checke ud fik vi en kort til et gratis holzofenbrot som de er kendt for på hotellet…

Helt derovre på toppen ligge hotellet.

Vi kørte ned ad Hornisgrinde i det smukkeste solskinsvejr omgivet af et flot lag sne. Det er bestemt ikke vores sidste tur til Schwarzwald og næste gang bliver det med vandreskoene, for der er godt nok smukt og området har så mange flotte vandreruter.

Der er flere billeder i feriegalleriet

4 kommentarer til “Turen går til Schwarzwald…

  1. En dejlig tur i ord og billeder. Tak.
    Der er mange skønne steder rundt i Europa, og dette var lige en af dem der passede godt til en weekend udflugt, dog lidt langt for mig på cykel (hihi) eller de offentlige transportmidler, derfor nyder jeg dine ord og billeder ekstra, da det ikke lige bliver den tur jeg vil komme på i 2017.

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *