Nogle gange er livet bare (stadig) ikke fantastisk….

For over et år siden skrev jeg om hvordan mit liv ikke lige var så fantastisk som det så ud til og i dag, mere end et år senere, er det bare stadig ikke fantastisk, tværtimod er det endnu værre end det var dengang…

Efterår i Welt Wald...

Jeg har en depression og det er bare gået nedad bakke de sidste år og for nogle måneder siden fik jeg nogle paniklignende anfald, hvor jeg ikke kunne stoppe med at hyle og jeg kunne nærmest ikke trække vejret og det fik mig til at tænke..

Det er hverken hvor vi bor, sproget eller fårenes larm der er problemet, men de blev bare lige de ting man satte fokus på fordi de var der.

Mange af de ting som jeg altid har elsket, fotografien, vandreturene, turene ind til München, shoppeturene til outletten, madlavning og bagning, interessen forsvandt og det blev bare ting jeg ikke gad. Når jeg står op om morgenen er jeg lige så træt som da jeg gik i seng og mine madvaner er helt ud i skoven fordi jeg bare ikke lige orker..

Hold nu kæft hvor er det grimt at have mistet lysten til alt det man engang elskede at gøre og det er endu mere grimt når man bare ikke kan finde en logisk forklaring på hvorfor man ikke har lyst til de ting.

Det sidste år har jeg også taget endnu 6-7 kg på og det hjælper ligesom heller ikke på humøret.

Bloggen er heller ikke blevet opdateret som førhen, men lysten til at dele har bare heller ikke været der og når man ikke rigtig laver noget og ikke kommer nogen steder, er der jo ligesom heller ikke noget at dele..

Nu har vi snakket det hele godt igennem og vi er blevet enige om at der skal ændres på nogle ting og vi skal bruge den næste tid på at få mig op af det sorte hul og tilbage til det hyggelige liv vi havde før.

Vi bliver boende hvor vi er, for vi er ret glade for at bo lige her og vi kan heller ikke finde noget andet, eller jo det kan vi, men vi er ikke villige til at ofre de ting der skal til.

Vi vil ud og opleve verden og have en ekstra bil, så jeg ikke føler mig så fanget herude og kan køre mig en tur hvis behovet opstår. Nogle af de valg vi tog for lidt over et år siden, holder vi ved, for der er bare nogle ting der ikke er værd at bruge krudt på…

Jeg skal holde fokus på det positive og koncentrere mig om at tage en ting ad gangen og gøre det i mit eget tempo.

Nogle gange er livet bare (stadig) ikke fantastisk....

Her på billedet er jeg på vej opad bakke på vores sidste vandretur i Østrig i 2014. Nu skal jeg så op ad en anden bakke som sikkert bliver lige så hård, men med et lige så fantastisk resultat når jeg kommer op på toppen som udsigten var dengang vi nåede toppen i Østrig. Det var alle anstrengelserne værd og det er min gulerod. De ture vi har været på og de fantastiske oplevelser vi har i bagagen, det er netop det som jeg skal arbejde mig hen imod…

Jeg starter nu og håber der kommer flere indlæg her som førhen og lige om lidt tager vi på en hyggeferie og så må vi jo se når vi kommer hjem derfra om jeg kan komme lidt op i tempo igen ;-)

Nogle gange er livet bare ikke fantastisk…

…. og nogle gange er hende den glade, bare ikke så glad som det ser ud til.

Nogle gange er livet bare ikke fantastisk...

Som nogle af jer ved har jeg ikke haft det så godt i en længere periode.

Jeg har været trist, ked og helt vild træt. Så træt at jeg faktisk ikke orkede andet end at stå ud af sengen, slæbe mig ind i hyggekrogen, tænde for netflix og så bare sidde og strikke, hvilket også forklarer min store produktion for sidste år ;-)

Jeg har længe tænkt over om jeg skulle skrive dette indlæg, men er kommet frem til, at ja det skal jeg, for min egen skyld. Jeg trænger til at komme ud med det og jeg trænger til at jeg kan få lov at fortælle uden afbrydelser og uden forstyrrelser. Dette er ikke et medlidenheds-indlæg, mere et jeg-trænger-til-luft-indlæg…

Jeg var for mange år siden nedlagt med stress og dårlige nerver, senere fik jeg en depression og til slut fik jeg konstateret B12 mangel. Alt sammen noget der gik ind og påvirkede min koncentrationsevne og hukommelse. Lægen sagde dengang at det kunne komme tilbage, eller jeg kunne risikere at det ikke gjorde. Det var så det sidste. Nå, men alt det vender jeg lige tilbage til…

Jeg ved ikke helt hvornår det startede, men sidste år var ikke det bedste år for mig. Jeg fik ikke lavet en disse. Jeg var trist. Jeg var ked. Jeg var træt. Jeg var træt af livet. Jeg var træt af mig selv. Når man har det sådan, så bliver man også sur og gal, på omverdenen, på folk omkring en og ikke mindst på en selv og det gør bare det hele endnu værre.

Jeg synes at vores flytning herned har været lidt svær. Ikke at jeg har fortrudt, for jeg elsker at bo hernede. Det svære er at vi bor ude på landet, med kun en bil og uden ordentlig busforbindelse, så jeg er afhængig af Mads når jeg skal noget som helst og det har været svært, når man er vant til at bo inde midt i Aalborg med alt indenfor gåafstand.

Sproget har været svært og her er det, at min fortælling fra før kommer ind, min manglende koncentrationsevne og hukommelse har gjort, at jeg simpelthen ikke fatter det tyske (bayerske) sprog, det hænger bare ikke ved, hvilket virkelig har været et nederlag for mig og virkelig svært når jeg er ude og endnu engang er afhængig af Mads, fordi engelsk er en by i Rusland hernede. Det gør det så heller ikke nemmere at jeg er ekstrem genert og ikke helt tror på mine egne evner, hvilket også er blevet værre i denne periode. Jeg vil hellere holde min mund i stedet for at prøve mig frem, for så er jeg da sikker på at jeg ikke dummer mig.

De ting er i jo sig selv egentlig ikke større problemer end at man kan komme udenom dem, men det hele er bare blevet forstærket af søvnmangel.

Vi bor i et to-personers hus, hvor udlejerens datter bor i underetagen og vi har overetagen. Det har altid været fint og vi har det ret frit og kan næsten gøre som vi vil. Hun er så i mellemtiden blevet gift og hendes mand er selvstændig altmuligmand og han kører ret tidligt, med en bil der larmer pænt meget og ekstra når han har hans store trailer med hjem og kører op ad grusvejen kl. l*rt om morgenen. Til hverdag tager han hjemmefra mellem 04-05 om morgenen og om vinteren er det endnu tidligere, for der står han for at salte og rydde sne. Derudover har de valgt at installere får i baghaven (fordi hun er doven og ikke gider at slå græs) og jeg ved ikke helt hvor de finder deres får, men de går igang med at bræge hver gang der er noget der bare tænker på at røre på sig, hvilket vil sige kl 04-05 om morgenen når han tager afsted, når posten kommer, når Mads tager på arbejde, når den studerende nede i kælderen tager afsted i skole og efterhånden bare når der kommer en kat forbi deres indhegning! Behøver jeg at fortælle at det er mega irriterende at høre på brægende får 24/7.

De ting har bare medvirket til, at jeg fik endnu mere svært ved at koncentrere mig, ved at samle mine tanker, ved at fungere og planlægge vores hverdag, ved at tage mig sammen til noget som helst. Det hele faldt sammen og gik helt galt sidste år.

Vi er vant til at være ude på vandreture, hyggeture, gåture og cykelture, men det gik i stå og jeg kan også mærke at jeg har fået det mere og mere svært ved at komme ud blandt andre mennesker. Lysten var der bare ikke og nu har jeg vænnet mig til alenetiden og har rigtig svært ved at komme ud igen. Bloggen gik i stå. Det var kun et minimum der blev lagt op. Jeg var heller ikke rundt og kigge hos de bloggere, som jeg ellers elskede at læse med hos. Jeg kan ikke koncentrere mig om en film, eller om at tegne, male eller noget af alt det andet jeg hyggede mig med før, fotografien blev lagt til side, vores projekt Ny Livsstil gik helt i stå (jeg var ellers lige komme ind på det rigtige spor og tabt 5 kg) o.s.v.

Nu er det så begyndt at lysne igen. Jeg har taget nogle beslutninger som er gode for mig og har sorteret i hvad der er vigtigt for mig og hvad der ikke er. Jeg har f.eks. valgt min private Facebook profil fra, den påvirker mig kun negativt og derfor må den væk. Jeg har valgt at nogle mennesker bare ikke er vigtige i mit liv, fordi de netop påvirker det negativt. Jeg har valgt at bruge min tid, hvor min hverdag bliver påvirket positivt og jeg har valgt at koncentrere mig om, hvad der er vigtigt, i stedet for hvad man tror er vigtigt.

Vi har også sammen taget en stor beslutning. Vi vil flytte. Vi vil flytte ind til byen, ind hvor der er liv og menneskemylder og hvor vi kan komme tilbage til vores før så hyggelige liv med cafébesøg og oseture i gågaden. Så til næste sommer pakker vi ned og rykker til Landshut, hvor jeg tror vi får det meget bedre.

Endnu en forandring, som i måske har lagt mærke til, er at bloggen har fået nyt udseende, godt nok for noget tid siden, men nu har den også fået nyt navn og inden længe får den ny adresse! Jeg blev så træt af “konens blog”, som faktisk var et midlertidigt navn, der bare aldrig er blevet ændret, men nu var tiden inde til at den skulle skifte navn ;-)

Jeg har igen mit fokus på mig selv, min mand, vores liv her i alpelandet og alt det gode det indebærer, hvis bare man bare husker at passe på sig selv og nyde de små ting i livet ♥

Tak for at I læste med.