web analytics

Ferie i Alsace – Riquewihr…

Vi er på en lidt spontan ferie i Alsace – vi besluttede os for et par uger siden, at vi godt kunne bruge en lille ferie, så vi kiggede efter et billigt sted og fandt en lille campingplads med et ledigt mobilhome som vi skyndte os at booke…

Igår søndag kørte vi en tur langs vinruten og endte i Riquewihr…

Udsigt til vinmarker overalt man kigger…

Fine små butikker som er pakket flot ind i grønt…

Husene er farvestrålende og virkelig flotte…

Vi fandt en butik i to etager kun med julepynt – lidt sjovt i 30 graders varme :-D

Vi fandt flere godter der kom med hjem – kokosmakroner med både appelsin og pistacie, lækkert håndlavet fransk nougat, lokalt ost og salami :-)

Vi fortsatte langs vinruten og nød udsigten over de smukke vinmarker…

En lille fransk kage kan man jo altid spise :-P

Marked i Menton…

Det marked i Menton som skulle strække sig over 2 km var ikke helt så stort…

Der var måske 20 boder på en p-plads – men det var nu hyggeligt nok ;-)

Nogle af boderne var de samme som vi havde mødt i går i Antibes ;-)

På den modsatte side af gaden lå der en markedshal med frugt og grønt, kød, ost, brød osv….

Vi tog en tur rundt i Mentons små gader – det var nu en sød lille by…

Da vi ikke var så lang tid i Menton som vi ellers havde planlagt smuttede vi ind til Nice – på torvet hvor der var antikmarked forleden spillede de stadig jazz ;-)

Nu har vi flere gange gået forbi denne kirke men har aldrig været derinde – i dag var de ved at pynte kirken med blomster….

Vi troede først at der skulle være bryllup men så fandt vi en folder der reklamerede for blomsterfestival på søndag – øv så er det træls vi skal hjem i morgen :-(

I en af de små gader fandt vi en hyggelig restaurant hvor vi spiste frokost – er du vimmer de lavede nogle gode pizzaer :-)

Vi daffede lidt rundt i Nice inden vi kørte hjem og pakkede vores ting, fik gjort rent og til aften snuppede vi bare noget brød for vi var ikke voldsomt sulten efter den pizza til frokost ;-)

I morgen formiddag går turen tilbage til Bayern – øvsa jeg kunne nu godt have brugt en uge mere her ved den skønne riviera :-)

Antibes…

I dag tog vi ind til Antibes…

Der er marked hver dag og det er ekstra stort om torsdagen – der var mange sjove lopper at finde her, nogle mere ægte end andre ;-)

Lidt længere oppe ad gaden kunne man finde grøntmarkedet med en masse skønne ting fra lokal området…

Her var der masse af olier, tapenade, syltetøj osv at vælge imellem…..

Krydderier var der også nok af – alt muligt forskelligt kryddersalt, krydderier og sjove tørrede ting ;-)

Der er i hvert fald sommer hernede :-D

Efter en omelet med fritter til frokost gik vi en tur ned til havnen – man møder mange kreative mennesker hernede, denne mand malede havet og bjergene og sikke detaljer han fik med….

Et lille stykke strand med Antibes i baggrunden….

Manden her er lavet af bogstaver, han sidder og kigger ud over havet – figuren er nok 6-7 meter høj….

Her er vi kommet over på den anden side af stranden…

Der blev noget mørkt oppe over bjergene på et tidspunkt, men det blev heldigvis ikke til regn…

Hjemme igen hyggede vi på altanen med en Opera kage, chokoladeovertrukne appelsinskaller og melon ;-)

Til aften står den på tornados med tomatsalat og i morgen tager vi til marked i Menton som strækker sig over 2 km langs stranden, så vi håber vejret bliver godt ;-)

Hyggetur til Cannes…

Vi har brugt dagen i Cannes – vi startede med en slentre tur ned gennem Rue d’Antibes som er Cannes “Gågade”…

Derefter gik vi ned langs stranden hvor alle luksus butikkerne ligger men de havde alle middagslukket så vi tog en tur på strandpromenaden mens vi ventede på de skulle lukke op igen ;-)

Til frokost fik vi en hurtig panini, der var en flok nordmænd der havde lagt beslag på alle stolene ved kiosken så vi satte os på kanten af stien med udsigt over vandet og spiste vores frokost :-)

Derfra kunne vi også se denne mands kreative måde at tjene lidt penge på – i stedet for bare at sidde og tigge byggede han skulpturer i sandet, så kunne man så smide lidt euro ned på hans tæppe der hvor der står Merci ;-)

Vi kunne gå på strandpromenaden den ene vej…

… og ose i de dyre forretninger på tilbagevejen :-D

Her hos “Comtesse du Barry” skulle vi have haft nogle skønne kager med hjem men de lukkede aldrig op så det opgav vi – vi må købe dem på fredag i Nice…. Det er små kager på glas, man skal bare skrue låget af og putte dem i ovnen og de skulle smage himmelsk ;-)

Her er vi på vej tilbage ad Rue d’Antibes til p-huset…

En lille kaffepause – det er hård at være på shoppetur i Cannes, så vi satte os for at drikke en cappuccino og dele en creme brulee, okay delte og delte er vist så meget sagt – manden elsker creme brulee :-)

På vejen tilbage kom vi også forbi “Le Notrê” og der har vi hørt at man får de allerbedste macarons så dem blev vi jo nødt til at smutte ind og købe nogle af ;-)

Da vi kom tilbage til lejligheden smuttede vi lige op på taget og tog et billede så I kan se vores poolområde – vandet er 20 grader, træls vi ikke har taget badetøj med denne gang :-)

Vores æske med 20 små macarons – uh vi glæder os til at smage dem :-)

Hos Louis Vuitton købte jeg en Speedy 30 som jeg har ønsket mig i et stykke tid – vi skulle have haft trykt mine initialer i men det kunne de ikke nå inden lørdag, så det skal vi have gjort hos LV i München når vi kommer hjem ;-)

Vi nyder en hurtig cola på altanen inden jeg skal ind og lave aftensmad, som idag består af et stykke økologisk ko (håber vi) med tomat- mozzarellasalat til. Desserten er resten af jordbærkagen fra igår med champagne til ;-)

I morgen går turen til Antibes.

Bjergetape med duft og smag…

Vi har brugt dagen i højere luftlag…

Vi kørte først til Tourrette-sur-Loup for at besøge Florian men de havde selvfølgelig middagslukket da vi kom så vi fortsatte videre til Grasse i stedet for…

Her snuppede vi en rundvisning hos Fragonard, som vi syntes er det flotteste parfumeri i Grasse.

Her bliver sæben lavet om fra en lang pølse til flotte ovale stykker sæbe…

Rundvisningen endte i butikken – vi syntes at de har de flotteste ting men de er også markant dyrere her end ved de andre parfumerier i Grasse…

Bagefter gik vi en tur i Grasse og her fandt vi ud af at Fragonard også har en butik med tøj, tæpper, tørklæder og andet sjovt – og gæt hvem der kom til at investere i (endnu) et tørklæde!? ;-) Næste gang vi kommer herned skal vi godt nok have et af deres sengetæpper med hjem ;-)

Det er god motion at snuse rundt i de små stejle gader hernede ;-)

Kom ikke og sig at de ikke udnytter pladsen her ;-)

Til frokost fandt vi en lille café hvor vi fik en kæmpe bolle med tun ;-)

Så gik turen tilbage til Florian, vi kunne lige nå det inden de lukkede…

Der var kun en rundtur på fransk så vi sprang over for sidst vi var her tog vi turen på fransk og fattede ingenting :-) Vi venter til næste gang så vi kan få en engelsk rundtur – i stedet gik vi direkte i butikken :-)

Da frokosten var kæmpe valgte vi at spise lidt brød og melon til aften – vi har også købt en lækker jordbærkage til dessert så det passer meget godt med en let aftensmad ;-)

Mit nye Fragonard tørklæde – det er 100% bomuld i lækre brune, lilla og lyserøde farver, jeg har fortrudt jeg ikke snuppede et i blå også for de kostede kun 18 euro, de havde også nogle i noget silke/uld men de kostede 450 euro, er du så gal de var bløde :-D

Vi endte med et par parfumer, lidt skumbad, bolcher, confiture med mandarin og vores favorit crousti’s Florian :-)

I morgen er der hyggedag i Cannes ;-)

Shoppetur til Nice og Eze…

Efter morgenmaden skyndte vi os ind til Nice, i den gamle bydel er der antikmarked hver mandag…

Louis tasker...

Der er masser af spændende ting at finde – der er især mange flotte vintage ting, vi ville godt have haft denne lille Louis Vuitton kuffert med hjem men prisen var 1350 euro så den fik lov at blive i Nice ;-)

Antikmarked i Nice...

Markedet er kæmpe – de telte der er på billedet er kun det halve af markedet ;-)

Kryddersalt...

I en af de små gader fandt vi en krydderi/salt/sæbe butik og der købte vi 3 glas med kryddersalt, en provence, en italiensk og en med sort salt fra hawaii…

Finocchio is...

Da vi kom forbi Fenocchio skulle vi lige have et bæger med 3 kugler :-)

Nice..

Vi fik også købt endnu en kagedåse som vi fyldte med småkager – ellers var vi bare rundt og kigge lidt på Nice :-)

På vej til Eze...

Bagefter gik turen opad – højt op over Nice…

Eze...

Deroppe ligger Eze Village, en hyggelig lille by og helt oppe på toppen kan man bruge lang tid på at gå rundt i de små stejle gader og kigge på de skønne butikker hvor der ikke er ret meget plads inde – de fleste minder om små huler fordi de ligger inde i klipperne…

Lys i kirken...

Der ligger også en lille kirke helt oppe på toppen – man skal have bentøjet iorden når man skal helt op for det er stejlt og der er langt op…

Vi tænder lys..

Som sædvanlig tænder vi lys for dem vi savner…

Udsigten fra Eze...

Turen op er det hele værd – tjek lige denne udsigt, man kan lige skimte havet oppe til højre i billedet…

Solnedgang...

Til sidst kørte vi forbi LaFayette Gourmet hvor vi fik købte lidt brød til i morgen tidlig derfra kunne vi lige smutte på stranden og tage et billede af solnedgangen inden vi kørte videre – der opdagede vi så at der sgu var nogen der har stjålet Mini’s antenne, den var pænt blevet skruet af mens vi var inde og handle, øvosse! :-(

Aftensmaden...

På vejen tilbage til lejligheden hentede vi pizza for i dag er den eneste dag vi ikke selv laver aftensmad :-)

Dagens Indkøb...

I Nice købte jeg et skønt tørklæde, en Dior neglelak i den fedeste brune farve og så faldt jeg over en lille butik med de lækreste skindvarer, jeg måtte bare eje denne håndlavede italienske taske i det blødeste skind :-) Øreringene købte jeg i en lille butik oppe i Eze hvor ejeren sjovt nok kunne tale lidt dansk ;-)

Puha en skøn dag vi har haft – i morgen tager vi til parfumebyen Grasse og på Confiserie Florian i Pont-du-Loup så det bliver en rigtig bjergetape i morgen :-)