Turen går til Schwarzwald…

Vi er tog en tur til Schwarzwald fra torsdag til lørdag. Vi har længe snakket om at besøge den smukke bjergkæde mod vest..

Vi har booked os ind på Berghotel Mummelsee og vi ankom hele 2 timer senere end planlagt p.g.a. kø på A8. Så da vi gik i seng, var vi meget spændte på at vågne op fredag og se udsigten..

Den var så nærmest ikke eksisterende, så meget tåget lå der på toppen af bjerget hele fredag formiddag..

Efter morgenmaden ville vi gå en tur rundt om Mummelsee, men fordi der lå is på stierne måtte vi vende om halvvejs rundt om søen og gå samme vej tilbage til hotellet igen.

Ifølge legenden bor der en Nixe i søen, som er et overnaturligt væsen der bor i floder og søer. Nixen ved Mummelse er kvindelig og kan ses i form af en fin havfrue der sidder ned i den ene ende af søen.

Smukt er der bestemt ved Mummelsee.

Hotellet ligger på toppen af bjerget Hornisgrinde og der er ikke lige nogle muligheder for at handle andet end i restauranten, så vi valgte at køre ned til en af de nærmeste byer for at forsyne os med lidt drikkevarer og lignende. Der var den smukkeste udsigt hele vejen ned ad Schwarzwaldhochstrasse og som vi kom ned blev husene mere i fransk stil.

Vi fik handlet og når vi nu var så tæt på Frankrig, kunne vi da lige så godt køre et smut dertil. Jeg havde godt nok ikke pas med, men Mads mente ikke det var så slem, bare jeg havde mit kørekort. Hmm det havde jeg så heller ikke, for det hele lå på hotellet og jeg havde bare min mobil og mit kamera med, da meningen jo var, at vi bare lige skulle gå en tur omkring søen ved hotellet :-D

Nå men vi overlevede vores lille landesidespring og vi fik set Rhinen og sluserne ved Gambsheim.

På vejen tilbage til hotellet gjorde vi holdt i byen Sasbachwalden, hvor den største indtægtkilde, udover turistmen, er vinproduktion. Vi fandt vej til Alde Gott Winzer og jeg fik smagt på lidt forskellige vine og valgte to hvidvine som kom med hjem. Jeg er ellers ikke til hvidvin, men lige de to her var virkelig gode. Lækker, sød og frugtig, som nok skal gøre sig godt på en varm sommerdag på altanen :-)

Turen gik op ad bjerget igen og der skal jeg da lige love for at der var blevet vinter. Nogle måtte give op og vende om, mens vi sneglede os de sidste 800 meter op til hotellet. Jeg tror godt vi kan regne med at der skal nye vinterdæk til i næste sæson :-P

En halv time senere var der blå himmel..

Vores 10 års bryllupsdag blev fejret på værelset med benene oppe, flammkuchen til aften og så hyggede vi med en lokal schwarzwälder gin i glasset, ulden strik på pindene og en film på Pro7 ;-)

Lørdag var hjemrejsedag og der var det smukkeste vejr, selvfølgelig.

Da vi skulle checke ud fik vi en kort til et gratis holzofenbrot som de er kendt for på hotellet…

Helt derovre på toppen ligge hotellet.

Vi kørte ned ad Hornisgrinde i det smukkeste solskinsvejr omgivet af et flot lag sne. Det er bestemt ikke vores sidste tur til Schwarzwald og næste gang bliver det med vandreskoene, for der er godt nok smukt og området har så mange flotte vandreruter.

Der er flere billeder i feriegalleriet

Valentinsdag og et lille forskud på bryllupsdag…

Valentinsdag og om 2 uger har vi været gift i 10 år og det har udløst en grøn pose, så i stedet for valentinsgave har jeg fået lov at åbne den før tid :-P

Spørg lige om jeg blev glad!

Den smukke Bayswater har været på taskeønskelisten siden… hmm ja nærmest altid. Det er jo nok den klassiker, sammen med en Chanel, der står på de flestes ønskeliste, altså hvis man er vild med tasker ;-)

I 2012 købte jeg en small Bayswater i lufthavnen da vi mellemlandede i København på vej til Danmark og jeg elsker den, men der er ikke så meget plads i den. Den er i Oak og derfor vidste jeg, at hvis jeg nogensinde fik en stor, skulle den være sort :-)

Jeg er vild med den og med min mand, så jeg snupper snildt 10 år mere med ham :-*

Lidt restesmåt til gavekassen…

Jeg har brugt lidt flere rester og der er kommet en lille bunke trøjer ud af det ;-)

Raja’s Raglan fra Lene Holme Samsøe’s bog Babystrik på pinde 3 1/2 til 4. Den er strikket i Drops Puna og der er brugt 107 g.

Bella trøjen fra Lene Holme Samsøe’s bog Babystrik på pinde 3. Den blev færdig sidste år, men har ventet på knapper ;-) Den er strikket i uld/bomuld fra garnudsalg og der er brugt — g.

Trøje med knapper fra Susie Haumann’s bog Baby it’s cold outside. Strikket i en tråd alpaca og en tråd højlandsuld fra garnudsalg. Der er brugt 78 g.

Sweater, også fra Susie Haumann’s Baby it’s cold outside. Strikket i en tråd højlandsuld fra garnudsalg og der er brugt 56 g.

Favorit restauranten…

Vi får næsten altid take-out om onsdagen og en af vores favorit restauranter er bestemt italienske Via Vai i Freising..

Deres pizza er med tynd, sprød bund og der er lidt, men godt på toppen. Igår fik vi salat og bruschetta. Mads fik en Salata Gallo, som er med kylling i kokosfrakke og jeg fik en Salata Fiorentina, som er med kalkun og ristede champignons. Dertil havde vi bestilt bruschetta. Vi fik to salgs, en med parma og en med salami.

Salata Fiorentina og Bruschetta Parma.

Vi kunne sagten have delt sådan en gang bruschetta for der var 3 stk. til hver, plus de havde lavet en fejl i køkkenet og så syntes de, at vi lige så godt kunne få de 3 ekstra, som de havde lavet forkert, med hjem ;-)

Altid god mad og god service hos Via Vai.

En lørdag i køkkenet…

I aftes rørte jeg en hurtig dej imens Mads lavede juice til de næste par dage…

Her til morgen blev dejen omdannet til lækre, friskbagte valnøddeboller til morgenmaden :-)

Mads er taget til Finest Spirits Festival i München og efter hvad jeg kan se ud fra hans beskeder, så er jeg glad for at jeg overtalte ham til at tage en taxa ind til banegården :-P

Jeg fik eksperimenteret lidt med frokosten :-)

Pizzadej, chorizo og ost.

Lidt basilikumolie.

Nemt og hurtigt…

Pizzavafler med chorizo. Det kan godt anbefales ;-)

Det der med begrænsningens kunst…

Det er vist ikke lige mig der behersker den, især ikke når det kommer til sko :-)

Jeg fik et par virkelig lækre sneakers fra Louis Vuitton af Mads i julegave og jeg elsker dem :-)

Forleden købte jeg et par überlækre espadrilles hos Gucci som matcher mit skønne mobilcover. De bliver så fine til foråret og hele sommeren igennem.

Så to par sko er kommet til og de vil blive passet på og elsket… akkurat som resten af samlingen :-D

Stryta i gyldne efterårsfarver…

Jeg har strikket endnu en islænder, men denne gang er jeg gået udenfor min normale farveskala ;-)

Normalt er jeg til den lidt kolde skala, men jeg øver mig i at få de lidt varmere naturfarver ind i garderoben.

Opskriften er fra bogen “Islandsk Strik” og den er strikket i Alafoss-lopi. Jeg har brugt 540g af grundfarven (9973), 120g af den mørke mønsterfarve (9971) og 90g af den lyse mønsterfarve (9972).

Den bliver så god til kolde skovture, så nu håber jeg vinteren vender tilbage, for vi har haft plusgrader de sidste par dage og det er lidt en kontrast til de -13 vi havde for bare en uges tid siden ;-)