web analytics

Dværghejrer ved badesøen…

Ved en af søerne er der et dværghejrepar og i år har de unger. Vi tog ud en lørdag formiddag hvor vejret ikke var godt, for så er der ikke så mange mennesker der for at bade.

Man kan godt se at fuglene er vant til mennesker ;-)

Vi så først hejrerne komme flyvende tæt over vandet og da vi havde holdt øje med hvor de fløj hen, fandt vi et godt sted på stranden og satte os – der gik ikke længe før de kom ud fra rørskoven og vi kunne sidde og nyde de fine fugle på afstand.

Toppet lappedykker.

Blishøns i aftensol.

Toppet lappedykker.

Ung Blishøne.

Dværghejrerne kom ud fra rørskoven og vi fik nogle fine billeder af dem i dagens sidste lys.

Toppet lappedykkere.

En ung og meget nysgerrig blishøne.

Toppet lappedykkere med ung.

Det er en fantastisk oplevelse at sidde der på afstand og nyde alle de skønne fugle – helt sikkert tiden værd, i stedet for at sidde hjemme i sofaen og se serier :-D

Tidlig morgen i Freisinger buckl…

Vækkeuret ringede kl 04.00 og efter lidt hurtig morgenmad kørte vi mod Freisinger buckl.

Der er sæson for den fine Hvepseedderkop.

Når man kommer virkelig tidligt kan man finde sommerfuglene på deres sovepladser og med nattens dug på.

Purpurbredtæge.

De fine Blåfugle er altid en tur værd og bagefter er det altid spændende at finde ud af hvilke man har set. Denne tur bød på Almindelig blåfugl og Rødplettet blåfugl.

Så sluttede Juli…

Sikke den måned fløj forbi – jeg nåede slet ikke at følge med – her kommer et virkelig langt indlæg, for sidste halvdel af Juli bød på så mange specielle oplevelser, at jeg stadig ikke helt har fordøjet dem :-)

Vi har været på Garhinger Heide for at fotografere insekter – bl.a. den smukke Gul Humlesvirreflue og virkelig mange græshoppere, som jeg endnu ikke har fundet navnene på.

Vi var så heldige en aften vi kørte til floden, at vi så hele 3 isfugle og endda fik fornøjelsen af at fotografere den ene med fisk i næbbet. Det er ret sjovt at se når de har fanget en fisk og sidder og banker den mod pinden og smider rundt med den inden de endelig spiser den.

En lille Grå fluesnapper havde heldet med sig og fangede en sommerfugl.

I Freisinger moos holdt vi ind til siden for at fotografere fasaner og lige foran bilen sad Musvågen med en mus i næbbet – heldigvis blev den siddende længe nok til, at jeg fik nogle skønne billeder af den.

Mor fasan med en af sine unger.

Sådna en fasanunge er godt kamoufleret.

En Storflagspætteunge i aftensolen.

Nede i haven opdagede jeg en Bredrandet humlebisværmer.

Far fasan – det er hårdt med 2 koner og 11 unger :-P

Harene er kommet frem igen – dem har vi ellers ikke set siden foråret hvor markerne var bare.

Mor rådyr med sin unge.

Egern er på nøddejagt i haven.

En fin Stillits i haven.

En Duehale kom forbi. Sommerfuglebusken tiltrækker mange Duehaler lige nu – jeg har talt 3 på en gang dernede.

Fasanungerne kommer frem efter en lang varm dag.

En lille fin hare, som slet ikke lod til at være bange for os.

Storkene er mange steder lige nu og de er fine i den lave aftensol.

Musvågen kommer ind til landing.

Vi var så usandsynlig heldige, at komme forbi en mark, hvor der gik en Småspove –  vores første og den blev nr 194 på vores fugleliste ,-)

Echinger stausee og udsigten fra Fugletårnet.

En Fiskehejre på jagt efter fisk.

Troldand med unger.

Nutria – lidt mindre end en bæver, men meget nem at forveksle med en.

En rørsanger havde travlt med at fodre unger.

Grønbenet rørhøne.

Isar hvor vi tit møder isfuglene.

En rørhøg nyder den sidste aftensol.

På en af markerne lige udenfor byen står der en pind til rovfugle – en dag vi kørte forbi sad der en ung musvåge, så Mads vendte bilen og jeg fandt kameraet frem og vi kørte langsomt tilbage, så jeg kunne få nogle skud af den, mens vi kørte langsomt forbi. Hvis vi stopper bilen eller ruller vinduet ned når man er i nærheden, så flyver de tit lige med det samme.

Jeg var heldig at den sad længe uden at blive bange for os og vi kunne stille stoppe bilen og tage billeder indtil den lige så stille gjorde klar til at flyve videre. Det er en kæmpe fordel med en el-bil når man skal nærme sig de sky fugle – havde vi kørt i den anden bil var den helt sikkert fløjet da den hørte os stoppe op, men el-bilen er lydløs og meget nemmere at komme tæt på dyrelivet uden de opdager en.

En Grå fluesnapper med fangst.

En Rødhalsunge.

Endnu en Grå fluesnapper – de har rede under broen ved floden, så man kan se dem flyver rundt og fange insekter og så flyve ind under broen med dem til ungerne.

En aften i Freisnger moos med en kammerat fangede vi Rødrygget tornskade og Stor flagspætte på samme udkigspost .-)

En ung Rødrygget tornskade.

Pirol – der er så mange piroler lige nu hvor de har unger. Her er en flot han.

Rødrygget tornskade.

Haren nyder lidt køligere vejr og frisk græs.

Endu en Grå fluesnapper.

En ung pirol i aftensolen.

Solnedgang i Freisinger moos.

Røhøgen har været på jagt og har et stort bytte med tilbage til ungerne.

Her kan man se en af ungerne flyve efter farmand og skrige på mad.

Hættemåge…

Vandnymfer er altid et billede værd :-)