Schweinhaxen med kål…

Vi har haft en svineskank til at ligge i fryseren et stykke tid, så nu synes vi at det var tid til at få den på menuen.

Vi valgte at tilberede den i sousvide denne gang og den fik 8 timer.

Lidt knas til salaten – græskarkerner ristet i lidt olie på panden og tilsat lidt godt salt.

Den ser ikke så appetitlig ud efter sådan en omgang, men der duftede af flæskesteg 😛

Efter en tur på grillen hjælper det lidt på udseendet og den er lækker sprød.

En nem salat af savoykål i tynde strimler, revet gulerod og æbletern. Dressingen havde jeg lavet af olie, eddike, honning, salt og peber.