Der skal pizza på grillen…

Der er blevet lunt i vejret, så vi tænder op i grillen.

Den første pizza smører vi med rosmarinolie kommer kartofler på og lidt af den gode gedeost, som vi også brugte til vores suppe igår.

Jeg fik skåret kartoflerne lige tykke nok, de blev møre, men det var lige før bunden blev sort, så næste gang tager jeg den lige et hak ned på mandolinen.

Pizza nr. 2 var med Bolognese, en rest vi havde i fryseren 🙂

Jeg elsker pizza på grillen og med en koldhævet dej bliver bunden sprød og lækker.

Lammeburger…

Vi fyrede op i grillen, men der var så koldt at gasbrændere næsten ikke kunne følge med til at tænde op 😀

Et par lammebøffer over flammerne…

Burger med lammebøf, salat, tomat, rødløg og tzatziki 😉

Vores Grønne Æg gik jo til nytårsaften, fordi den var frosset fast og vi varmede den op indefra, men var lige hurtige nok til at hive låget op, så pakningen gik og grillen har stået stille siden. Nu har vi haft den til at stå i stuen i en uges tid og der er kommet en ny pakning, som vi kan få sat på en af de nærmeste dage og den er klar igen 😛

Rotisseriekylling…

Det er så længe siden vi har fået en kylling på rotisseriet, så det er på programmet.

Vi har planlagt en simpel kålsalat af spidskål, gulerod og æble med en nem olie eddikedressing (olie, æbleeddike, honning, salt og peber) og toppet med ristede græskarkerner.

Sådan en økologisk kylling der får lov at løbe frit får nogle ordentlige lårbasser 😀

Kyllingen bliver smurt i citronolie og bliver drysset med salt.

Umh den dufter himmelsk!

En god rødvin til, bare fordi der er ferie, som er hjembragt fra ferie i Italien 😉

Efter godt en time er kyllingen perfekt sprød og virkelig mør.

Så er der serveret 🙂

Kebab og fladbrød…

Den står på kebab og vi startede dagen med at lave krydderblandingen, så vi kunne få kødet marineret og på køl.

Vi har brugt en flanksteak til vores kebab, for den havde vi i fryseren.

Imens kødet stod og hyggede sig i marinaden, fik vi ordnet vores altan og klippet de visne planter, så den er vinterklar.

Vi har ikke brugt vores weber i et par år, men i år har vi hevet den op fra garagen og vi har tænkt os, at den fremover skal i brug i vintersæsonen, hvor vi laver mere gryderetter og lign. Sommeren igennem bruger vi mest grill til et stykke kød til forskellige salater og derfor er vores æg perfekt om sommeren. Vi har begrænset plads på vores lille altan, hvilket også var grunden til at Weberen i sin tid blev pakket væk, men nu passer det med, at når sæsonen skifter og citrustræerne kommer ind, kan Weberen komme ud til vintergrill 🙂

Kødet er kommet på spyd og ryger på weberen over indirekte varme, hvor det hygger sig i 1 times tid, så havde vi god tid til at lave brødet på Ægget imens.

Vi valgte at lave fladbrød i stedet for pita, for det er længe siden vi har fået og de er bare så gode. Vi har fulgt samme opskrift som sidst, men i stedet for panden, har vi bagt dem på pizzastenen i grillen ved høj varme.

Vi måtte ud i eftermiddags og investere i et kebabsæt – det har vi nu længe snakket om, for vi synes spyd på grillen er trælse at vende, men den her holder gør det nemt at få fat og vende de varme spyd.

Vi brugte vores sædvanlige dressing lavet af yoghurt naturel, hvidløg, purløg, friskpresset citronsaft og lidt salt.

Det smagte så lækkert og det er bestemt ikke sidste gang vi laver kebab selv 🙂