Lidt på lager….

Så er vi tilbage fra juleferie. Vi har fået pakket ud og alt er kommet på plads.

For første gang nogensinde har vi overhovedet ikke brugt vores kamera i juleferien, det har været ren hyggeferie, lige bortset fra at vi blev syge allesammen fra 2. juledag, men der var alligevel ikke vejr til at komme nogen steder, så det var ikke den store katastrofe :-)

Lidt på lager...

Mit garnlager blev fyldt godt op i denne ferie! :-D

Lidt på lager...

Inden vi tog til Danmark havde jeg bestilt en ordentlig ladning garn som blev sendt op til min mor, så det lå og ventede på mig da vi ankom…

Lidt på lager...

Det blev så pakket sammen og i løbet af ferien, fik jeg bestilt en omgang mere og når nu den første omgang var “ude af øje”, ja så glemte jeg jo lidt hvor meget jeg allerede havde fået :-P

Lidt på lager...

Da jeg så var ude hos de søde mennesker i Gug og hente den 2. omgang, ja så røg der jo lige lidt ekstra med hjem der også :-D

Vi var forresten også en tur i Lønstrup og besøge Knudegarn, men der begrænsede jeg mig alligevel til 4 ngl. lækkert fåreuld, fra fårene der går i området ved Lønstrup :-P

Lidt på lager...

Boghylden er også blevet opdateret, så nu er der også projekter nok til alt det fine garn ;-)