Hvem og hvorfor?

Annemette Dejgaard Pedersen, i starten af 40’erne, gift med Mads Hugo Pedersen, har indtil maj 2009 været bosiddende i Aalborg midtby i en skøn taglejlighed, men er nu rykket til Wolfersdorf, 35 km nord for München i Tyskland.

20080917-150446-mhp

Jeg strikker, hækler, fotograferer, bager, netshopper og alt muligt andet mellem himmel og jord, hobbyer kan man ikke få for mange af :-)

Jeg er vild med loppemarkeder, bare gå der mellem skrammel og ragelse og lige pludselig falde over årets fund, der lige passer ind derhjemme – især i udlandet syntes jeg det er spændende at gå på loppemarked, jeg elsker simpelthen loppemarkedet i Nice’s gamle bydel, der kan man bare finde ALT ligefra gamle klistermærker til fornemme vintage Louis Vuitton kuffertsæt og stort set alt derimellem… kan kun anbefale jer at tage en tur der forbi hvis I er på de kanter ;-)

Godt håndværk skal der til – Jeg er fuldstændig forelsket i Catherine Collart’s gakkede høns, de gør mig så glad i hverdagen, om det er krus, skåle eller figurer… ligesom Lange’s sjove og skæve keramik – Alt hvad der er lidt anderledes og skævt passer lige mig ;-)

Derudover rejser vi meget, geocacher en del når vi har tid, er meget glade for god mad, et godt glas vin, dansk øl, chokolade, tapas med godt brød og ellers nyder vi bare livet!

untitled-1

Vi er som sagt flyttet til Tyskland:

Vi flyttede først til Fresing hvor vi boede i en midlertidig lejlighed… Freising har verdens ældste og næstældste fungerende bryggerier, det ældste kan ses på billedet nedenunder, det ligger helt oppe på bakken. Byen ligger ca 35 km nord for München, med kun få timers kørsel til bla. Østrig, Schweiz, Italien og ynglingspletten Nice, så vi skal nok få vores weekender til at gå :D

Freising

Vi flyttede fra Freising til en lejlighed i Wolfersdorf i juli 2009 og her bor vi endnu.

Tyskerne har også denne til en fornuftig pris – Konge Bilen, vi har endelig fået vores drømmebil ;-)

Drømmebilen!

I efteråret 2014 på vej hjem fra ferie i Østrig døde Kongebilen og den blev skiftet ud med endnu en Mini, men denne gang en Mini Cooper Clubman med mere plads ;-)

 

Hvorfor en blog?

 

Denne blog er lavet som erstatning for min tidligere Photoblog – her er der plads til mere tekst og flere billeder i hver indlæg, før var det kun et billede pr indlæg og det blev lidt træls at sidde og klikke et billede frem ad gangen…

Photoblog

Den gamle blog

Jeg har længe kigget efter et alternativ til Photoblog’en men kunne ikke lige finde noget der passede til mit behov (og smag), men så fandt min mand frem til denne løsning til mig og den virker :-)

Vi er tit på farten og den første blog blev lavet for at familie og venner (og hvem der ellers måtte finde vej dertil) kunne følge med i vores ture og eventyr, men nu hvor vi er flyttet til Tyskland er der behov for at vi kan oploade videoklip, billeder og mere tekst, det var den “gamle” blog ikke helt gearet til, så derfor er denne nye fine blog kommet til…

Jeg håber at I syntes det er skægt at følge med :-)

I kan altid kontakte mig på annemette@dejgaard.net og alle kommentarer er velkomne på blog’en :-)