Idag er hele min formiddag gået med hygge, håndarbejde og lidt hjernelamt formiddagstv :-)
Jeg gider ikke rigtig gå igang med noget, selvom jeg egentlig burde være igang med at forberede nedpakningen af alle vores ting, men jeg vil hellere hygge lidt inden vi for alvor går igang efter påske.
Hmmm kan ikke finde ud af om der er nogen der tager pis på mig idag…
Min søde mand er gået med til at give mig en ting i fødselsdagsgave som jeg har ønsket mig i laaaaang tid, så derfor venter jeg en pakke fra USA, og kan pænt følge den på nettet, men ups når den så rammer Danmark begynder det at gå galt:
Jeg kunne i mandags se at den var ankommet til Danmark, tirsdag venter jeg spændt på posten men der kommer ingenting… Hmmm nu kan jeg så se at de har prøvet at aflevere den i Sverige???!!!
Hvad i alverden laver den i Sverige?! Spændende at se hvornår eller om den overhovedet finder vej hjem til mig? :-(
Der ligger en cache nede ved havnen som vi ikke har taget så den går vi efter idag, den er hurtigt fundet og på vejen derfra gik vi forbi en forladt bygning som vi tit har snakket om at kigge nærmere på…
Det er absolut et spændende sted, især hvis man kigger på den gennem sit kamera :-)
Vi skal vist en tur herned igen, idag er det nemlig kun lommekameraet der er med og der blæser lidt rigeligt til at man tør bevæge sig ordenlig rundt i den faldefærdige bygning….