web analytics

Hold da op hvor tiden flyver…

Ja den er nok også det eneste der kan flyve i disse dage :-)

Jeg har fået handlet ind så nu kan jeg klare mig et par dage mere alene hjemme ;-)

Super vejr, omkring 18 grader så Mini fik en omgang – uff, den vil altså også gerne snart have sommer sandalerne på igen! :-D Og hvad sker der når man ryster de sandede måtterne op mod vinden? – ja man får sig en ansigts-peeling, helt gratis til fødselaren i dagens anledning! :lol:

Nu tror jeg sørme at Bayerns reneste bil (i hvert fald indvendig) holder i min garage :lol:

Det er helt overvældende…

Sikke som jeg bliver overrasket idag ;-)

Hihi, mine forældre syntes nu det var underligt at det ikke var til at opdrive en ostehøvl hernede i det bayerske så sådan en var der selvfølgelig bag gavebåndet :-D

Mens jeg hyggede med mit morgenmad ringede posten på – jeg var lige ved at få brødet galt i halsen så forskrækket blev jeg ;-)

Hun kom med en kæmpeæske og indeni var der en flot buket blomster og en æske chokolade fra mandens chef og kollegaer, med det sødeste kort :-)

Hehe, selv mit teleselskab har sendt en mms med balloner og tillykke – så har min søde kusine fra Mallorca sendt en hilsen og et gavekort til lækre ting fra min mosters butik “Savannen” tror også hun har sendt lidt godt vejr denne vej for vejret er fantastisk, solskin og 17 grader :-)

Tusind tak allesammen, for gaver, sms, facebook hilsner osv – det er ganske enkelt overvældende! :oops:

Hip Hip Hurra og alt det der…

Mon også jeg får en 24-timers nyhedsdækning nu det er min fødselsdag – nahhh gør jeg nok ikke ;-)

Jeg vil gå ud og varme mig lidt bagværk, skænke mig selv en lækker latté og lure hvad der er inde bag gavebåndet såå hip hip hurra for mig! :-)