Der faldt lidt lækkerheder i min kurv igår aftes, da jeg surfede rundt på Feelunique, så nu skulle der gerne være skabt et godt basislager på wellness hylden ;-)
Feelunique har et kæmpe udvalg af gode produkter, der er efterhånden en rimelig hurtig levering, priserne er gode i forhold til andre steder og så er det jo indenfor EU, så der kommer ingen ekstra gebyrer oveni. I hvert fald ikke her i Tyskland, jeg har hørt om flere der får gebyrer på i Danmark, men det kan jeg bare ikke forstå, for reglerne er vel de samme, så længe det er indenfor EU…
Jeg har jo altid været glad for Ole Henriksens produkter, men har det sidste års tid, prøvet andre og mere tilgængelige produkter, men jeg har nu valgt at gå tilbage til Ole Henriksen, for det er bare dem, der gør det bedst for lige min hud og hans nye serum “Enlighten Me – Skin tone corrector” har virkelig hjulpet på de pigmenteringer jeg har i ansigtet, samtidig er hans produkter drøje i brug, så de rækker langt.
Derudover har jeg ekstremt tørt og fint hår og har derfor valgt at prøve John Masters hårprodukter, for dem har jeg hørt en masse positivt om, så jeg er spændt på at prøve dem. Jeg har i første omgang bestilt en shampoo og en hårkur.
Nu er det bare at krydse krydse fingre for at pakken når frem, inden vi kører mod nord på sommerferie, næste fredag…
dejligt der er fyldt op på hylden. Jeg fik Ole Henriksen creme i julegave, men ved ikke helt hvad jeg syntes om det…..så nu er jeg hoppet over til et andet produkt. Måske giver jeg det en chance mere engang.
God torsdag til dig :-)
Det gælder jo om at finde det der passer til ens hud, så det er jo ikke alle mærker der passer alle – men jeg har kun været tilfreds med hans produkter ;-)
Jeg har lige prøvet et Sweizisk produkt, Artemis, som jeg ikke syntes gjorde noget som helst og det danske Rudolph Care som jeg syntes er et udemærket produkt, men flaskerne er i glas og de er ret tunge når man rejser og jeg har flere gange prøvet at de var utætte og løbet ud i toilettasken og så er det jo lidt dyrt :-)
Så nu er jeg gået tilbage til Ole Henriksen som efterlader min hud lækker blød, ren og frisk at se på ;-)
Rigtig god torsdag til dig også, Nola :-)