Som I nok har set, jer der følger med på Instagram, er jeg igang med at folde en stjerne og det er lidt af en udfordring for sådan en utålmodig sjæl som mig :-P
Jeg har prøvet at bikse en vejledning sammen, hvis der var nogen af jer der skulle få lyst til at tage udfordringen op;
Papiret skal være 12x12cm eller 15x15cm. Jeg har brugt 15x15cm. Papiret må ikke være for tyndt for så holder stjernen ikke.
Læg papiret med mønsteret nedad, hvis altså ikke papiret du vælger er ensfarvet ;-)
Fold det på midten…
Fold det ud igen, så du får en linje midt på papiret…
Fold hjørnerne ind mod den miderste linje, så det kommer til at se ud som billedet herover…
Vend papiret, og her er det vigtigt at den miderste linje fra før ligger oppefra og ned, som billedet herover…
Fold nu den højre spids ind mod midten, så den følger midterlinjen….
Gør det samme med venstre spids….
Vend papiret igen…
Fold højre spids ind mod midten som før…
og igen med venstre…
Vend…
… og fold på midten.
Nu skulle du gerne have noget der ligner de to billeder herover…
Fold 29 stk. mere :-P
Fortsættelse følger……..
Pyha hele 30 stk. så vil min tålmodighed også komme på prøve ;-)
Resultatet ligger jo langt ud i fremtiden :-)
De er faktisk hyggelige at sidde og folde, Karin :-)
Den skulle gerne blive færdig i denne uge, men jeg skal lige have en til at fotografere, mens den samles så jeg kan lave guiden færdig ;-)