Når Mads har fri om fredagen tager vi tit et smut op til Echinger Stausee – der er altid noget at kigge på :-)
Denne Blishøne var klar til at gå i seng – et ordenligt gab og så godnat .-D
På den anden side af stien havde Hr. og Fru Blishøne travlt med at bygge rede og passe på æggene. Den ene svømmede frem og tilbage med materialer, mens den anden blev og passede æggene. Snart er der små Blishøns at kigge på deroppe.
Blåhalsen valgte endelig at vise sig frem – den har vi kigget længe efter. Vi har set den på lang afstand et par gange, men nu kom den endelig frem i fornuftig afstand og sad 5-6 meter ude, så jeg kunne få et fornuftigt skud af den ;-)
Rørhøgen tog et par omgange inden den forsvandt – den var også maget langt væk, så den mangler jeg stadig et godt billede af ;-)
Gransangeren i aftensolen. Der er spottet Gransanger, Savisanger, Gærdesanger og Sivsanger deroppe, men vi mødte kun Gransanger og Sivsanger, men vi hørte Savisangeren og håber stadig på at få et billede af den sjældne sanger inden den er væk igen.
En fin Musvåger tog også en aftenrunde over rørskoven inden den fløj ud over markerne, hvor vi så kunne se 2 af dem svæve elegant rundt.