web analytics

Feriedag 1 – Chiemsee…

Mads arbejder stadig hjemme og har nu gjort det i 5 måneder, uden udsigt til at komme tilbage på kontoret foreløbig. Det er hyggeligt at have ham hjemme, men for dælen hvor er det også hårdt! Han arbejder mere end når han kører på kontoret, der er ikke så mange pauser og jeg kan mærke at det begynder at presse os begge en del. Jeg har heller ikke min normale hverdag, fordi jeg skal passe mine ting ind efter møder og lign. Derudover har jeg undværet min iMac i lige så lang tid, da den er slukket og sat væk til fordel for hjemmekontor til Mads, hvilket gør, at jeg sidder med min lille bærbar, som jeg elsker, men den bliver bare lidt for lille når man sidder med den til alt og hele tiden…

Vi kunne lige få presset en enkelt ferieuge ind, da der er folk på barsel, ferie og andre ting der kommer i vejen, men en uge var slet ikke nok til at få ladet batterierne op, så vi kører begge på virkelig lav energibeholdning lige nu og kan først se frem til en enkelt ferieuge igen til september…

Nå, men en uge havde vi da fra den 13/7 og den første dag brugte vi i området omkring Chiemsee, som er et virkelig smukt område med masser af vandre- og cykelruter. Vi var dernede for at tjekke deres fugleområder og jeg havde derfor kun min 300mm på og har derfor ikke rigtig billeder af området dernede. Heldigvis er der ikke så langt så jeg er sikker på der snart kommer endnu en tur derned…

Vestkysten…

Fra Blokhus til Thisted langs Vestkysten…

Ved Brovst ligger Rødland Hede og vi er aldrig stødt på stedet før, så der skulle vi selvfølgelig gøre holdt da vi kørte forbi og fik øje på de smukke træer.

Fasanen soler sig ved Slettestrand.

Der er forår i luften ved Han Vejle Skjulet.

Denne flotte fyr mødte vi ved Arupskjulet.

Det blæste godt ved Hanstholm, men vi fik set både Ederfugl, Lomvie og den fine Stenvender.

Rosinen i pølseenden, Stenbjerg Landingsplads, et af mine favoritsteder.

Vi gjorde selvfølgelig holdt flere steder, men da vejret begyndte at blive lidt ustabilt var der ikke mulighed for at komme ud flere af de steder vi var, så dem må vi have tilgode til næste gang.

Rovfugle i det nordjyske…

En lille køretur rundt i det nordjyske gav en masse rovfugle :-)

Først den smukke blå kærhøg.

På Bygholm Vejle fik vi set havørnen – den lille prik midt i billedet er alt hvad det kunne blive til, men vi så den flyve rundt derude.

Vi mødte flere musvåger og fik et par gode skud fra bilen, for de er noget sky.

I Store Vildmose fik vi også fjeldvågen at se – det er en fantastisk fugl.

På vejen hjem fra mosen så vi tårnfalken – ikke et pragtskud, men den er der :-P

De smukke traner…

Endelig lidt solskin og blå himmel!

Min svigermor har været hos os i et par dage og da vi skulle køre hende hjem til Thisted mødte vi en fin flok traner på en mark lige udenfor Rødhus…

Det er nogle utroligt smukke fugle og jeg håber bestemt at jeg er heldig at støde på dem en anden gang – og gerne i bedre vejr, for lysforholdene var ikke de bedste, da vejret vendte og blev gråt igen ;-)