web analytics

Spætterne i Echinger Lohe…

I Søndags var vejret godt, så vi tog til Echinger Lohe.

Musvågen svævede elegant oppe over os.

Musvitten havde rede lige ved indgangen til skoven, men der var ikke mange der lagde mærke til den.

Der er virkelig mange spætter derude – både Stor Flagspætte, Grønspætte og Sortspætte.

Kan I spotte den lille spætteunge…?

2 harer kom med fuld fart igennem skoven – den ene stoppede op og sad lige så stille i skovbunden inden den vendte om og stille forsvandt tilbage samme retning, som den var kommet fra.

Blomster og svampe er altid værd lige at bruge lidt tid på.

Den lille spætteunge sad højlydt og ventede på servering og først kom mor med mad…

Så venter den igen…

Så kom far med mad…

Man er ikke i tvivl når der er spætteunger i nærheden, for de er ret højlydte og holder ingen pause i deres råben efter mad.

Vi opdagede 7 aktive spættereder og vi så både musvitten og blåmejsen flyve ved deres reder.

Spætmejsen har vi ikke set med rede i år, men vi så en derude sidste år

Aftentur til Stoibermühle…

I fredags tog vi en aftentur til Stoibermühle – et af vores foretrukne steder at gå aftentur, fordi der altid er mange dyr og fugle at kigge på.

Allerede få meter fra bilen, mødte vi haren i det høje græs.

Så Hr. Rødrygget Tornskade…

… og lidt længere henne mødte vi Fruen.

Den lille fine Rødhovedet Tornskade, som er på besøg, stillede så fint op til de sidste fotos, for den er ikke set derude siden Fredag. Mon den er fløjet hjem…? – eller har den bare fundet et bedre sted…? Det får vi nok aldrig svar på – ligesom ingen ved hvad der havde bragt den her til dette sted hvor den sjældent færdes…

Sjældent besøg ved Stoibermühle…

I tirsdags så vi, at der skulle være en sjælden fugl ved Stoibermühle, et sted vi tit går tur, så vi tog en aftentur derind.

Det er et skønt sted lige i udkanten af Freising. Der ligger en populær badesøen, men går man ud på grusvejen væk fra søen er der masser af dyreliv.

Gulspurv der lige får sig en tår vand, så vi stopper op og venter på, at den er færdig.

Da vi nåede et godt stykke ud, kunne vi tydeligt se hvor den lille sjældne Rødhovedet Tornskade holdt til, for der stod 4-6 folk med teleskoper og kameraer længere fremme på stien.

Den fine lille fugl hører slet ikke til heroppe. Den plejer at færdes i sydeuropa og de største bestande er i Spanien. Den overvintrer under varmere himmelstrøg som Afrika og det er usædvanligt at se den her i det bayerske og længere mod nord.

Endnu et par fine (- og for os) nye fugle vi spottede derude – Sortstrubet Bynkefugl og der var både hunner og hanner.

Gulspuven har fundet et stankelben, som den snacker på.

Det er da en fin fugl.

Rørspurven synger solen ned, da vi gå tilbage mod bilen, hvor vi også mødte 2 rovfugle som vi ikke kunne identificere og vi mødte gøgen.

Fugletur Pinsedag…

Pinsemandag tog vi på fugletur sammen med en fuglekigger, der bor i vores område.

Et par flotte rådyr nød lidt solskin.

En fin Rødrygget Tornskade.

Stor Skallesluger der tog en pause på en stamme midt på floden – der var masser at kigge på, men der kom ikke så mange billeder med hjem denne gang.

På vejen hjem gjorde vi lige holdt i nabobyen og gik en lille tur ved floden inden vi kørte hjem.

Vi spottede 2 smukke musvåger i et træ – vi møder næsten altid mindst en musvåge når vi kører forbi lige her.

Rød Glente og Musvåge kredser oppe over os da vi går henad markvejen.

Man bliver bare glad af sådan en mark.

Svanen blev hurtigt træt af at posere og lå sig til at sove – men stadig med et halv øje på os.

Smukke skabninger – en Blåvinget Pragtvandnymfe.

Blishønen har fået unger.

Endu et smukt insekt, som jeg ikke kender navnet på.

Storspoven ved Freisinger Moos…

Vi kørte en tur ud omkring Freising i søndags, da det holdt op med at regne.

På nogle af markerne ude bag Pulling holder Storspoven til, så store områder er blevet lukket ned og der må hverken sprøjtes eller færdes på de marker hvor den har slået sig ned.

Vi så 2 der luntede rundt i det høje græs, men de er godt nok svære at nå med kameraet – jeg synes jeg fik nogle fornuftige skud, selvom de måtte beskæres ret kraftigt, da fuglene var langt ud på marken.

Det samme skete på vej hjem da vi tilfældigt mødte Rørhøgen lige udenfor byen, også langt ude over marken. De er irriterende usamarbejdsvillige sådan nogle fugle :-P