web analytics

Ferietid…

I morgen smutter vi til Nordjylland og bliver i 5 uger – en uge hvor Mads arbejder og 4 ugers ferie.

Vi skal ud på tur med Viggo og selvfølgelig kameraet, så hvis der er nogen der har nogle gode fotosteder, så må I meget gerne dele ;-)

Især små steder, som måske ikke er så kendte og det gælder fuglesteder (især ugler og lign.), landskaber, små hyggelige havne og andre fotogene steder og det behøver ikke nødvendigvis at være i Nordjylland.

Tidlig morgen i Freisinger buckl…

Vækkeuret ringede kl 04.00 og efter lidt hurtig morgenmad kørte vi mod Freisinger buckl.

Der er sæson for den fine Hvepseedderkop.

Når man kommer virkelig tidligt kan man finde sommerfuglene på deres sovepladser og med nattens dug på.

Purpurbredtæge.

De fine Blåfugle er altid en tur værd og bagefter er det altid spændende at finde ud af hvilke man har set. Denne tur bød på Almindelig blåfugl og Rødplettet blåfugl.

Juni 2022…

Vi har alt for travlt for tiden og den ene dag tager den anden og månederne forsvinder mellem hænderne på os. Vi er meget ude og jeg er igang med at rengøre hele lejligheden, for vores underboer har bygget garage og hele vores lejlighed er pakket ind i støv fra alle de maskiner der har kørt hernede og alt det sand der er fløjet rundt.

Her kommer en lille opsamling fra Juni, hvor det mest har handlet om fuglene, da vi har været meget på tur ;-)

Den fine Vandstær der trives nede ved Isar.

Svaneunger en tidlig morgen.

Fiskehejren på jagt efter morgenmad.

Rørspurv.

Rødhalsen med bytte.

Vi mødte en Skestork, som er meget usædvanlig hernede i det bayerske.

2 Isfugle på en gang – senere mødte vi faktisk hele 3 samme sted.

Vandstæren har fået unger.

Endnu en usædvanlig fugl for området her – Skægmejser og så har de endda unger :-)

Gøgen er godt gemt – vi har set virkelig mange gøge i år.

Stor flagspætteunge fra haven.

Elegant landing af Sølvhejren ;-)

Rødrygget tornskade, som vi har været ude og lede efter om aftenen sammen med en af vores venner.

Samme sted var vi heldige at spotte en Græshoppesanger – de er ikke nemme at se, men man kender dem tydeligt på deres meget specielle sang.

Grønspætteunge i haven.

Husrødstjertunge i haven.

Lidt fine vandnymfer.

Tårnfalken som holder vagt i nærheden af dens rede.

Flyvende fugle…

Flyvende fugle var ikke en af mine stærke siden og jeg havde altid billeder af omgivelserne uden den fugl der nu engang fløj, fordi jeg/kameraet var for langsom :-D

Rørhøg.

Musvåge.

Nathejre.

Nathejre.

Rørhøg.

Efter jeg fik mit OM1 går det meget bedre – først og fremmest fordi kameraet har en hurtigere autofokus og en smart genkendelsesindstilling hvor kameraet finder og holder fast i de objekter man vælger i indstillingen (Fugle, mennesker, kæledyr og lign.) og det kommer især en tilgode når fuglene flyver. Den anden ting er en af vores venners gode råd om indstilling af kameraet til netop fugle i flugt.

Vi har brugt de seneste uger sammen med vores fugle-i-flugt-kyndige kammerat og jeg kan nu se stor forskel på mine billeder før og efter min tid sammen med ham.

Nu er jeg så bare tilbage på mit ‘gamle’ kamera, for mit spritnye OM1 døde helt her i vores ferie og er blevet sendt til Portugal for reparation – jeg venter spændt på at høre nærmere, for jeg savner allerede mit kamera! Heldigvis er der ikke meget fotografi på programmet når der er så varmt, for varmebølger der flimrer ødelægger hurtigt de billeder man tager og man kommer bare hjem med en bunke uskarpe billeder.