web analytics

Sylvensteinspeicher…

Fredag var helligdag i det bayerske og vi brugte den på en tur i alperne, til Sylvensteinspeicher som skulle være så flot med sit smukke grønne vand ;-)

Vejret var ikke det bedste og søens smukke tyrkisgrønne vand havde nok været flottere i solskin, men vi fik nogle gode billeder med hjem og en tur i alperne er jo aldrig spild af tid :-)

På vejen hjem måtte Mads bremse op ved en mark, da vi fik øje på en sølvhejre og jeg listede mig ud i bagagerummet efter mit kamera – den var godt nok lidt langt væk men jeg fik da et par skud af den ;-)

Einsiedelei Klösterl…

Lørdag startede med tæt tåge, men vi pakkede vores kameraer og tog på udflugt til Kelheim

Vi gik langs Donau mod Einsiedelei Klösterl

Det lille kloster ligger hugget ind i klipperne og det er virkelig smukt…

Et specielt sted som bestemt er et besøg værd…

Pitstop I klosterets hyggelige biergarten :-)

Man kan fortsætte turen langs Donau mod Kloster Weltenburg der ligger længere ned ad floden…

En fin tur i smukt og tåget efterårsvejr…

På vejen hjem klarede det op og vi smuttede ud til en af søerne i nærheden, hvor vi blev mødt af en hel flok Skarver og på vejen tilbage til bilen, fik jeg øje på fiskehejren på marken ved siden af :-)