web analytics

Rundt omkring…

Der var meldt uvejr i fredags, så vi holdt os lidt til lokalområdet.

Vi startede med at køre ud i et af områderne ikke så langt fra Freising.

Vi talte over 30 viber ved et vandhul og på marken før havde vi talt omkring 10. Man bliver helt glad over at se så mange viber på et sted.

En hel mark med vilde græsser og blomster triltrækker mange sommerfugle og andre insekter – jeg elsker sådan nogle marker.

Viber på række.

Man bliver så glad når man kommer fordi sådan nogle marker med masser af insekter.

Der er nok at fotografere ;-)

Den smukke vibe i luften.

Næste stop var Ismaninger Speichersee, endnu et af vores mange fugleområder.

Svanefamilien var sjove at observere og især de små som efterlignede hvad de store gjorde. De svømmede rundt med det ene ben oppe på ryggen, for det så de farmand gøre :-)

Uden mad og drikke….

Marken matcher min maracujaschorle ;-)

Der er sæson for smukke insekter :-)

Vi fik også en ny fugl på listen – en Hvidskægget Terne.

Sidste stop var Echinger Stausee.

Her så vi ikke meget, kun et par gråænder, hvor den ene var lidt en sjov fætter.

Hjemme har en solsort bygget rede lige ved garagen og den holder øje med os når vi kører tæt forbi med bilen.

Fugletur til Ammersee…

Torsdag var helligdag i det bayerske, så vi havde planlagt en tur til Ammersee, for der var spottet en Skestork som er en sjælden gæst heromkring.

Vi kan ikke helt se om det er fyrremejsen, eller sumpmejsen der har unger her.

Der var ikke mange fugle i varmen.

En Sort Glente blev jagtet af hættemågerne.

Selv om tallene for Bayern, og Tyskland generelt ligger lavt (DE ligger under 30), så synes vi alligevel der var lige lidt for mange mennesker samlet i fugletårnet.

Vi havde selvfølgelig valgt årets varmeste dag at tage på tur. Det var virkelig varmt at gå rundt i solen og kigge fugle, men der var heller ikke voldsomt mange fugle at kigge på – lige bortset fra rovfugle, som nok svævede rundt og ventede på alt hvad der døde af hedeslag :-D

På vejen hjem blev vi enige om, at vejret var godt, så vi kunne lige smutte forbi Echinger Stausee.

En Rørspurv synger for fuld hals.

Den fine Rørsanger kom frem fra rørskoven og sad længe i solen lige foran os.

En Hvid Vipstjert tog et køligt bad – hvilket vi andre også godt kunne bruge i heden ;-)

Solnedgang ved Stoibermühle…

En smuk søndag aften ved Stoibermühle.

Solen stod lavt da vi ankom og det varede ikke længe før vi havde det smukkeste aftenlys.

Råbuk i aftensolen.

Igen mødte vi den fine Rødryggede Tornskade.

Et par harer løb ud grusvejen bag os.

Sortstrubet Bynkefugl.

Et forsigtig rådyr i aftensolen.

Der var ild i himlen over Freisinger Dom.

Perfekt afslutning på en virkelig skøn søndag, hvor vi har været ude det meste af dagen.

Spætterne i Echinger Lohe…

I Søndags var vejret godt, så vi tog til Echinger Lohe.

Musvågen svævede elegant oppe over os.

Musvitten havde rede lige ved indgangen til skoven, men der var ikke mange der lagde mærke til den.

Der er virkelig mange spætter derude – både Stor Flagspætte, Grønspætte og Sortspætte.

Kan I spotte den lille spætteunge…?

2 harer kom med fuld fart igennem skoven – den ene stoppede op og sad lige så stille i skovbunden inden den vendte om og stille forsvandt tilbage samme retning, som den var kommet fra.

Blomster og svampe er altid værd lige at bruge lidt tid på.

Den lille spætteunge sad højlydt og ventede på servering og først kom mor med mad…

Så venter den igen…

Så kom far med mad…

Man er ikke i tvivl når der er spætteunger i nærheden, for de er ret højlydte og holder ingen pause i deres råben efter mad.

Vi opdagede 7 aktive spættereder og vi så både musvitten og blåmejsen flyve ved deres reder.

Spætmejsen har vi ikke set med rede i år, men vi så en derude sidste år

Aftentur til Stoibermühle…

I fredags tog vi en aftentur til Stoibermühle – et af vores foretrukne steder at gå aftentur, fordi der altid er mange dyr og fugle at kigge på.

Allerede få meter fra bilen, mødte vi haren i det høje græs.

Så Hr. Rødrygget Tornskade…

… og lidt længere henne mødte vi Fruen.

Den lille fine Rødhovedet Tornskade, som er på besøg, stillede så fint op til de sidste fotos, for den er ikke set derude siden Fredag. Mon den er fløjet hjem…? – eller har den bare fundet et bedre sted…? Det får vi nok aldrig svar på – ligesom ingen ved hvad der havde bragt den her til dette sted hvor den sjældent færdes…