web analytics

Hold på hat og briller….

Der stormer en halv pelikan idag og der er eddersusme koldt! De melder om mere sne, men minusgraderne er vist på vej retur, vi har i hvert fald kun -2/-3 stykker i dag – det ser ud til der kommer nogle plusgrader sidst på ugen…

Min flotte rose som står på altanen om sommeren, har ikke fattet konceptet vinterhi for den har stået med flotte grønne blade lige siden de første solstråler og plusgrader kom, og nu står den med 2 store hvide knopper som er klar til at folde sig ud og dufte inde på kontoret – der er da vist noget den helt har misforstået ;-)

Landskab af puddersukker og lidt nørklerier…

Solen skinner stadig fra en skyfri himmel og når man kigger ud over landskabet ser det ud som om der er blevet spredt et frisk lag puddersukker ud over det hele ;-)

Jeg holder mig nu indendørs for der er bidende koldt! Min karkludsbeholdning vokser ligeså stille og roligt, der er masser af farver at tage af så det skal nok ende med en god stak ;-)

Brød, brød, brød…..

Efter morgenmaden fik vi opgang, trapper og vaskerum gjort rent, det gik stærkt – manden fejede og jeg kom bagefter med gulvskrubben :-)

Så var der nybagt brød med slagterens gode saftskinke til frokost ;-)

Nu er der et nyt brød i maskinen, et lækkert brød med græskarkerner, løgpulver og pesto til vores ost i aften :lol: Vi har lavet det en gang før med grøn pesto som opskriften siger, så denne gang prøver vi med en rød pesto og ser om det er ligeså godt ;-)

Udenfor fortsætter sneen med at vælte ned….

Der var lige et lille ophold over middag men nu forsætter det med fuld kraft…..

Kong Vinter kom tilbage….

Jeg skal da lige love for at vi stod op til en omgang vinter idag….

Det bare sneer, sneer og sneer – og minusgraderne er også kommet tilbage….

Sneen skulle blive ved og ved de næste 3-4 dage frem – Æjjj, nu havde vi lige vænnet os til de mange plusgrader og var næsten klar til havemøblerne, vi gider godt vinter men så skal den komme om vinteren og ikke om foråret ;-)