Man kan finde de smukkeste solnedgange ved Ismaninger speichersee…
Nyt kamera…
Jeg har altid drømt om et Leica kamera og jeg ved godt, at jeg allerede har mit lille Leica D-Lux 109 kompaktkamera, men det er ikke helt det samme følelse som et “rigtig” Leica. For ikke så længe siden solgte Mads sit Leica, for at købe et Nikon Z9, men han havde ikke mere end lige sendt det afsted før han savnede det :-D
Vi har derfor hevet i opsparingen og investeret i hvert vores Leica Q2 og det er en ren fornøjelse at skyde med sådan et :-)
Portræt af Mads med sit Leica Q2 Reporter (speciel edition Q2).
En lille test-tur til Freisinger moos om aftenen den dag vi købte dem :-)
197. Dværgryle…
22.09.2022. Dværgryle – Echinger Stausee, Bayern (DE).
Isarauen og Freisinger moos…
En tur til floden er altid et stop værd. Ofte møder vi isfuglen der og vi kan stå på en gammel træbroer og følge deres færden op og ned ad floden.
Bjergvipstjert.
Bagefter kan man passende tage en lille runde i Fresisinger moos der ligger lige ved siden af.
Hvid stork.
Rødrygget tornskade.
Halemejse i den sidste aftensol.
Et smut i Weltwald…
Vi tog et smut i Weltwald iFreising sammen med en kammerat. Vi havde håbet på nogle fugle, men de udeblev, men heldigvis havde jeg mit kompaktkamera i tasken, så jeg kunne lege lidt med det :-P
Jeg kan godt mærke, at jeg savner at skyde noget andet end fugle. Under corona’en har det været lidt begrænset med motiverne og det er mest blevet til natur- og fuglefotografi – især det sort/hvide savner jeg.
Tidlig morgen ved Isarmoos…
Man skal tidligt op for at fange de morgenfriske fugle og selvom vi stod op kl 04.00 og ankom til stedet allerede før kl 06.00 var der nogle der kom før os.
Vi fik lidt billeder af hejrerne i morgenlyset og så kørte vi videre.
Vi tog op til en nedlagt militærplads, som nu er beskyttet naturområde – der fangede vi nogle rødrygget tornskader, men der var for varmt så der var ikke så meget liv.
Lidt blandet fra August…
Jeg er håbløst bagud med at ordne mine billeder, så der kommer lidt blandet som jeg kommer til dem :-P
Mågen snappede lige en fisk.
Min første guldsmed fanget i luften,
Rørhøgen kredser på jagt efter mad.
Den sky vandrikse kom ud fra sit skjul i rørskoven.
Sølvhejren kommer ind til landing.
En latterfrø der dog var meget stille :-P
Endnu et skud af de fine dværghejre.
Toppet lappedykker med fangst.