Nogle gange er livet bare ikke fantastisk…

…. og nogle gange er hende den glade, bare ikke så glad som det ser ud til.

Nogle gange er livet bare ikke fantastisk...

Som nogle af jer ved har jeg ikke haft det så godt i en længere periode.

Jeg har været trist, ked og helt vild træt. Så træt at jeg faktisk ikke orkede andet end at stå ud af sengen, slæbe mig ind i hyggekrogen, tænde for netflix og så bare sidde og strikke, hvilket også forklarer min store produktion for sidste år ;-)

Jeg har længe tænkt over om jeg skulle skrive dette indlæg, men er kommet frem til, at ja det skal jeg, for min egen skyld. Jeg trænger til at komme ud med det og jeg trænger til at jeg kan få lov at fortælle uden afbrydelser og uden forstyrrelser. Dette er ikke et medlidenheds-indlæg, mere et jeg-trænger-til-luft-indlæg…

Jeg var for mange år siden nedlagt med stress og dårlige nerver, senere fik jeg en depression og til slut fik jeg konstateret B12 mangel. Alt sammen noget der gik ind og påvirkede min koncentrationsevne og hukommelse. Lægen sagde dengang at det kunne komme tilbage, eller jeg kunne risikere at det ikke gjorde. Det var så det sidste. Nå, men alt det vender jeg lige tilbage til…

Jeg ved ikke helt hvornår det startede, men sidste år var ikke det bedste år for mig. Jeg fik ikke lavet en disse. Jeg var trist. Jeg var ked. Jeg var træt. Jeg var træt af livet. Jeg var træt af mig selv. Når man har det sådan, så bliver man også sur og gal, på omverdenen, på folk omkring en og ikke mindst på en selv og det gør bare det hele endnu værre.

Jeg synes at vores flytning herned har været lidt svær. Ikke at jeg har fortrudt, for jeg elsker at bo hernede. Det svære er at vi bor ude på landet, med kun en bil og uden ordentlig busforbindelse, så jeg er afhængig af Mads når jeg skal noget som helst og det har været svært, når man er vant til at bo inde midt i Aalborg med alt indenfor gåafstand.

Sproget har været svært og her er det, at min fortælling fra før kommer ind, min manglende koncentrationsevne og hukommelse har gjort, at jeg simpelthen ikke fatter det tyske (bayerske) sprog, det hænger bare ikke ved, hvilket virkelig har været et nederlag for mig og virkelig svært når jeg er ude og endnu engang er afhængig af Mads, fordi engelsk er en by i Rusland hernede. Det gør det så heller ikke nemmere at jeg er ekstrem genert og ikke helt tror på mine egne evner, hvilket også er blevet værre i denne periode. Jeg vil hellere holde min mund i stedet for at prøve mig frem, for så er jeg da sikker på at jeg ikke dummer mig.

De ting er i jo sig selv egentlig ikke større problemer end at man kan komme udenom dem, men det hele er bare blevet forstærket af søvnmangel.

Vi bor i et to-personers hus, hvor udlejerens datter bor i underetagen og vi har overetagen. Det har altid været fint og vi har det ret frit og kan næsten gøre som vi vil. Hun er så i mellemtiden blevet gift og hendes mand er selvstændig altmuligmand og han kører ret tidligt, med en bil der larmer pænt meget og ekstra når han har hans store trailer med hjem og kører op ad grusvejen kl. l*rt om morgenen. Til hverdag tager han hjemmefra mellem 04-05 om morgenen og om vinteren er det endnu tidligere, for der står han for at salte og rydde sne. Derudover har de valgt at installere får i baghaven (fordi hun er doven og ikke gider at slå græs) og jeg ved ikke helt hvor de finder deres får, men de går igang med at bræge hver gang der er noget der bare tænker på at røre på sig, hvilket vil sige kl 04-05 om morgenen når han tager afsted, når posten kommer, når Mads tager på arbejde, når den studerende nede i kælderen tager afsted i skole og efterhånden bare når der kommer en kat forbi deres indhegning! Behøver jeg at fortælle at det er mega irriterende at høre på brægende får 24/7.

De ting har bare medvirket til, at jeg fik endnu mere svært ved at koncentrere mig, ved at samle mine tanker, ved at fungere og planlægge vores hverdag, ved at tage mig sammen til noget som helst. Det hele faldt sammen og gik helt galt sidste år.

Vi er vant til at være ude på vandreture, hyggeture, gåture og cykelture, men det gik i stå og jeg kan også mærke at jeg har fået det mere og mere svært ved at komme ud blandt andre mennesker. Lysten var der bare ikke og nu har jeg vænnet mig til alenetiden og har rigtig svært ved at komme ud igen. Bloggen gik i stå. Det var kun et minimum der blev lagt op. Jeg var heller ikke rundt og kigge hos de bloggere, som jeg ellers elskede at læse med hos. Jeg kan ikke koncentrere mig om en film, eller om at tegne, male eller noget af alt det andet jeg hyggede mig med før, fotografien blev lagt til side, vores projekt Ny Livsstil gik helt i stå (jeg var ellers lige komme ind på det rigtige spor og tabt 5 kg) o.s.v.

Nu er det så begyndt at lysne igen. Jeg har taget nogle beslutninger som er gode for mig og har sorteret i hvad der er vigtigt for mig og hvad der ikke er. Jeg har f.eks. valgt min private Facebook profil fra, den påvirker mig kun negativt og derfor må den væk. Jeg har valgt at nogle mennesker bare ikke er vigtige i mit liv, fordi de netop påvirker det negativt. Jeg har valgt at bruge min tid, hvor min hverdag bliver påvirket positivt og jeg har valgt at koncentrere mig om, hvad der er vigtigt, i stedet for hvad man tror er vigtigt.

Vi har også sammen taget en stor beslutning. Vi vil flytte. Vi vil flytte ind til byen, ind hvor der er liv og menneskemylder og hvor vi kan komme tilbage til vores før så hyggelige liv med cafébesøg og oseture i gågaden. Så til næste sommer pakker vi ned og rykker til Landshut, hvor jeg tror vi får det meget bedre.

Endnu en forandring, som i måske har lagt mærke til, er at bloggen har fået nyt udseende, godt nok for noget tid siden, men nu har den også fået nyt navn og inden længe får den ny adresse! Jeg blev så træt af “konens blog”, som faktisk var et midlertidigt navn, der bare aldrig er blevet ændret, men nu var tiden inde til at den skulle skifte navn ;-)

Jeg har igen mit fokus på mig selv, min mand, vores liv her i alpelandet og alt det gode det indebærer, hvis bare man bare husker at passe på sig selv og nyde de små ting i livet ♥

Tak for at I læste med.

36 kommentarer til “Nogle gange er livet bare ikke fantastisk…

  1. Det har været en hård tid, men jeg er sikker på, at det vil hjælpe at flytte til byen – at du er begyndt at handle på de ting du føler. Udefra har man (jeg) ikke bemærket din tristhed, men det kender vi jo, at tingene skal helt frem på bordet, før det bliver åbenlyst. Tak for at dele – du er et modigt menneske.

    1. Tak, Helle :-*
      Ja, man har jo tendens til at bygge en facade op, men jo mere man bygger op, jo mere falder man sammen bagved.
      Jeg kunne mærke, at jeg for min egen skyld, blev nødt til at skrive dette indlæg og det hjalp faktisk en del ligeså snart jeg klikkede udgiv.
      Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med at være modig og komme ud i livet igen ♥

  2. Kæreste du. Hvor jeg synes du er sej og modig. Jeg kender det så udmærket, er selv samme sted efter psykisk dårligt arbejdsmiljø og nu på førtidspension. Jeg syntes at kunne spore vilje til at komme videre og lytte til dig selv. Er sikker på, at jeres beslutning om at flytte vil gøre godt. Ønsker dig alt det bedste. Pas på dig. Knus

    1. Tak for din kommentar, Lise Lotte :-*
      Jeg er glad for de beslutninger jeg indtil videre har taget, men jeg er endnu mere glad for at jeg er kommet dertil hvor jeg kan tage dem. Nogle gange er det virkelig svært, fordi man har lært at alting skal se så pænt ud og hvad vil naboen ikke tænke, men nogle gange bliver man bare nødt til at være fuldstændig ligeglad med hvad naboen tænker, for det forringer ens livskvalitet, altid at gå og tænke på hvad andre mon tænker om en.

      Jeg vælger at se positivt fra nu af og vælger at det nok skal komme til at gå ♥

  3. Kære Annemette. Hvor er det godt at du mærker efter, hvad der er godt og vigtigt for dig. Det er vigtigt at i begge har det godt . Husker dig som en sød, glad og snaksalig pige, så bliver trist af at høre ,hvor skidt du har gået og haft det. Dejligt at du/i handler på det..så kan det kun gå fremad . Og hvor er du modig at skrive om det. Ønsker dig alt mulig held og lykke …og ja sådan 2 hyggetrolde som jer, skal da ind til byen hvor det sner. Knus og kram Karina

    1. Tusind tak, Karina :-*
      Nogle gange bliver man bare så træt af at være stille og lade som ingenting og nu er jeg nået dertil at jeg bliver nødt til at få luftet ud, så jeg kan trække vejret igen.
      Jeg har tænk virkelig meget over om jeg skulle eller ikke skulle offentliggøre, men kom egentlig ret hurtigt frem til at det blev jeg nødt til, for det er en del af mig og det er vigtigt at få ud, så jeg kan komme videre.
      Det bliver virkelig godt at komme ind til byen, men endnu bedre at “starte forfra” et andet sted. Vi har virkelig været glade for at bo her, men nu er tiden bare til at komme videre ♥

  4. Ked af at læse, at du har haft det så dårligt, men heldigvis lader det til, at du er godt på vej igen ☺
    Håber du fortsat vil opleve at det går fremad, på trods af de “problematiske” omgivelser og så tilslutter jeg mig også lige de positive kommentarer om ,hvor sej du er, ved at fortælle hvor dårligt du har haft det.

    1. Tak, Mariann :-*
      Jeg synes det hjælper en del at komme ud med det og jeg ville ønske at det at have det skidt ikke var sådan et tabu-emne, for det hjælper så meget at komme ud med alt det man går og slås med i hverdagen ♥

  5. Tak fordi du skrev !
    Jeg taenker lige lidt,saa skriver jeg igen……….jeg tror noget af det du oplever tildels i perioder til os der flytter udenlands,til et nyt sprog,nye traditioner og som ofte er “alene hjemme” i dagtimerne….inden vi har naaet at finde os til rette i vores nye liv .Dejligt med saa meget aerlighed.Kh Henriette

    1. Tak, Henriette :-*
      Det er nemlig vildt svært og en stor omvæltning. Det har ligesom sneget sig ind på mig og så er hele overvældelsen bare kommet lige pludselig.
      Jeg har så svært ved det sk*de sprog, men jeg håber at det måske kommer når der falder lidt ro over tingene igen, men jeg har accepteret at jeg måske aldrig kommer til at lære det og er egentlig helt ok med det og nu jeg skal bare lige lære, at man jo ikke dør af at dumme sig engang imellem ♥

  6. Kære Annemette
    Det er flot du tager tyren ved hornene.
    Jeg føler med dig, jeg har nemlig selv været der, depration, angst og isolation, jeg troede aldrig det kunne blive godt igen, men sandheden blev en andre – det blev bedre end før.
    Der var og er lys for enden af tundlen. Fat mod kære.
    Kærlig hilsen Mariann

  7. Stor respekt til det du deler her.
    Gode tiltag du selv har besluttet, og det Mads og du har besluttet.
    De små skridt i den rigtige retning, er gode skridt. Der vil være dage, hvor du måske tager et skridt baglæns, det gør ikke så meget, de kommer for alle, ikke kun os der har udfordringer psyken (Jeg er kronisk udbrændt). det kommer også for personer med stærke personligheder, Tycho Brahe har sin indflydelse på alle.
    Ønsker dig en dejlig rejse.

    1. Tak, Karin :-*
      Det er en stor lettelse, bare det at jeg kan begynde at se nogle løsninger og komme op ad stolen og gøre noget.
      Livet er for kort til at blive ved med at gemme sig bag en facade, for på et eller andet tidspunkt vælter det – så jeg vælger at tro på det gode og positive og så skal det nok gå, måske langsomt fremad, men det er ikke så vigtigt med tempoet ♥

    2. Glemte at sig, eller har jeg sagt det, det er godt at “råbe” om det så er på skrift. Det har jeg lært. Nogle vil ikke forstå, andre kan sætte sig ind i det jeg fortæller, sidst men ikke mindst så er der nogle der kan mærke.
      Den eneste der kan passe på dig, er dig selv.

    3. Det har faktisk lettet en del, bare det at “råbe” det her på kanalen og jeg kan mærke at nu er jeg klar til at tage fat og få mit liv tilbage ;-)

      Mange kram tilbage til dig ♥ ♥

  8. Godt skrevet og modigt. Det er jo som bekendt meget sværere at skrive om det der ikke rigtig lykkes, end om det rosenrøde. Vi er venner på insta; men jeg var ikke klar over du er her fra det nordjyske. Håber du får en god sommer, og at det fortsat vil gå fremad for dig. Du har allerede tømt rygsækken for flere tunge ting, så den bliver lettere at bære. Mange hilsener Inge-Britt

    1. Mange tak, Inge-britt :-*
      Nogle gange bliver man bare nødt til at tage et valgt, selvom det er et af de svære. Jeg kan allerede mærke at det har været godt for mig at “smide” facaden og det er egenligt skræmmende hvor meget energi sådan en facade koster at holde rosenrød ♥

      Jo, jeg er skam født og opvokset i Aalborg og omegn ;-)

  9. Søde Annemette.
    Hvor er der fint og modigt at du deler dine tanker med os.
    Godt at stoppe op og vigtigt at lytte til sig selv og handle på det man mærker.
    Jeg håber du bliver ved med at dele billeder og kommentarer på Insta.
    Jeg ønsker dig alt godt og håber du snart vil blive rigtig glad igen.
    Med håb om en dejlig sommer uden for meget Mæææææhhh.

    Mange kærlige hilsner fra Eva (evinz)

    1. Sødeste Eva, mange tak :-*
      Jeg kunne ikke leve uden Insta og alle jer søde, varme mennesker jeg har mødt der ♥
      Der er heldigvis ro lige nu, for forleden hentede de bukken, som var den der lavede mest larm ;-) Nu skal det næste år bare gå lidt hurtigt, så vi kan komme herfra. Man bliver en smule utålmodig når beslutningen først er taget :-)

  10. Jeg havde lidt på fornemmelsen at der var noget som ikke helt var som det skulle være. For jeg har jo også bemærket at alle jeres vandre og gå ture slet ikke har været på “programmet” det sidste års tid og du mere eller mindre var hjemme hele tiden og det er jo ikke sundt at isolere sig, men mega svært at lave om på, når man ikke har det godt. Når det så er sagt, så synes jeg også du er mega sej. For bare det at du har tænkt over hvad der er grunden til din mistrivsel og med din baggrund i mente, er så flot og endnu flottere og sejt er det at du har fundet ud af hvad det er grunden til det og har handlet på det, er vejen frem. Jeg er sikker på at det fra nu går stille og roligt fremad og de små tiltag, FB og det at I nu ved at I sommer flytter til byen, gør helt sikket processen lettere og dermed vender du, med små skridt, tilbage til et liv uden for lejligheden også uden Mads ved din side.
    Du sgu sej Annemette ♥ til dig.

    1. Tak, Catarina :-*
      Nej, det har været lidt langt imellem vores ture, men det håber vi at der bliver lavet om på nu, så vi igen kan komme ud og opleve det smukke land vi bor i :-)
      Det bliver godt at få vendt bøtten igen og det bliver så godt at flytte. Jeg tror det bliver den største, men også den bedste, forandring vi kommer til at lave. Man får ligesom lov til at starte forfra et nyt sted, med nye muligheder, så jeg glæder mig allerede ♥

  11. Holddaop, hvor har jeg vist været tungtopfattende, for jeg har ikke opdaget noget som helst … men hvor er det flot skrevet … og godt for dig, at du gjorde det, tror jeg.
    Jeg ønsker dig alt det bedste – held og lykke med jeres nye liv!

    1. Tror mere det er mig der har haft en god facade, Ellen ;-)

      Der har været langt imellem indlæggene her på siden og det er længe siden der har været indlæg fra vandretur og lign. og det er vist mest det der måske kunne afsløre noget. Man kan jo sagtens holde en facade når man er så langt væk i hverdagen…

      Nu kan det kun gå fremad og jeg håber snart at komme ud i verden igen, så der igen kan komme indlæg her fra det smukke bayern ♥

  12. Ingen kloge ord herfra, kun tanker <3 :)
    Men håber det flasker sig, og at I bliver glade for flytningen – for hey, der sker jo ikke noget nyt, medmindre man prøøøøøøver noget nyt :D

    Skønt med positive afslutnings ord – jeg hepper på dig.

    – Anne
    Skønt med positive afslutnings ord.

  13. Hej
    Jeg har fulgt din skønne blog gennem nogen tid, men får ikke kommenteret. Dette indlæg gik mig lige i hjertet. For 9 år siden var jeg rigtig rigtig syg. Kunne ikke koncentrere mig, huske, mit hjerte hamrede af sted og gav mig åndenød. Frygteligt! Endelig fandt man ud af, at jeg led af B12 mangel. Straks kom jeg i behandling og får nu en indsprøjtning hver 2-3 måned. Mon du er blevet tilbudt behandling. Det har givet mig et nyt liv. Jeg ønsker dig alt godt.

    1. Hejsa Jane og tak for din kommentar :-*
      Det er mange år siden det blev opdaget, det var tilbage da vi stadig boede i Danmark og jeg har fået B12 indsprøjtninger siden og jeg fik først hver 12 uge, men det var for langt imellem, så nu får jeg hver 8-9 uge. De hjælper meget på min træthed og koncentration, men hukommelsen kan desværre ikke lige rettes op, så det må man jo bare lære at leve med ;-)
      Det er en dyr omgang at få de sprøjter når man bor i Danmark :-(

Smid en kommentar

Email adresse bliver ikke vist. Påkrævet felter er markeret med *