web analytics

Sleeping the day away…

Det kan man vist rolig sige at jeg har gjort…. Jeg måtte sidde lidt med benet oppe da min fod stadig ikke er blevet bedre…

Avs!

Mads har vartet op med frisk franskbrød og en lille kage fra bageren – Mmmm jeg elsker medaljer, især fordi der altid går lang tid imellem jeg får en  :-)

Medaljon

Derefter faldt jeg i søvn og er først vågnet igen her kl 18:30 – Puha godt jeg skal ned til Maibritt og have ny energi imorgen for jeg er godt nok træt nu :-(

Råhygge…

Efter vi har nydt en god omgang  “Bones” skal der lige slåes mave for vi har nået kvalmegrænsen med sådan en familieboks :-)

Bones familie boks

Efter en god pause, bliver Samuel sat i dvd’en og der bliver hygget med paradis is, chokolade fra Fru Ronne og selvfølgelig skal strikketøjet også frem :-)

Søndagshygge

God søndag – håber jeres er ligeså god som min :-D

Lidt på tur og hygge for resten…

Der er dømt ren hyggedag idag, vi skulle have været på Fur på geocachetur men jeg har skadet min ene hæl så er ikke helt stabil på fødderne idag.

På vej

Istedet er vi taget et smut til loppemarked på havnen, for at se om vi kan finde noget guld :-)

Loppemarked på Aalborg havn

Men der var ikke lige noget der fristede…..

Aalborg

Derefter går turen videre gennem Aalborgs gader…

Blockbuster

I blockbuster blev der lejet 5 gode film: “Anja & Victor – I medgang og modgang”, “Lakeview Terrace”, “Transporter 3”, “Dig og Mig” og “Death Race” – Ih der skal hygges!

Paradis is

Og sidst men ikke mindst, Paradis is – en boks med Karamel-, pistacie- og kokosis til mig og en boks med Stracciatella-, hasselnød- og kokosis til manden…. Så er vi vist ved at være klar til søndagshygge :-)

Ups og endnu en gave…

Ups, jeg faldt lige over endnu et projekt hos Bindestuen i Saltum, en super flot cardigan hvor jeg har valgt garn i en flot mørk grå farve og nogle lækre lyse træknapper til…

Projekt cardigan

Vi er taget en lille tur til Blokhus og selvfølgelig et smut indenom Laden, hvor jeg fik endnu en fødselsdagsgave – et par fede haremsbukser her til sommer  :-)

Fødselsdagsgave

Nu har vi lige nydt en omgang “gode ben”, en af mine livretter og så er der hygge :-)

Endnu en fødselsdagsgave på forskud…

Så fik jeg min pakke ud af PostDk’s varetægt og det er nok det flotteste tørklæde jeg længe har set og følt :-)

Sophie Digard Tørklæde

Det var bestemt alt besværet værd – Tusind tak for fødselsdagsgaven Mads (okay jeg måtte også selv ryste op med lidt dadler dertil :-) )

Lidt om Sophie Digard:

Delikate nuancer og poesi har været kendetegnende for Sophie Digards kreationer siden den første kollektion i 1999.

Hendes henrivende kollektioner indeholder et komplet sortiment af accessories – tørklæder, bijouteri, handsker, tasker, hatte – og forfører enhver med sine raffinerede detaljer. Sophie Digard har desuden startet en mindre kollektion til børn, som består af bamser, strømper, tørklæder, kyser, plaider og dukker.

Kollektionerne er lavet i hånden i hendes atelierer i Frankrig og på Madagascar og er udført med forskellige teknikker af hækling, broderi og stoftryk. Det tager mellem tre uger og en måned at lave et tørklæde afhængig af modellen. Merinould om vinteren og hør om sommeren bliver ind i mellem blandet med velour, mohair eller sågar læder.

Med en yderst veludviklet sans for farver og komposition arbejder Sophie Digard hver sæson ud fra en palet med omkring fyrre farver. Inspireret af naturen, sin barndom, følelser og hændelser i livet, bliver farverne til en sammensmeltning af den sanselige verden. Hvert enkelt tørklæde består af omkring tres tråde i forskellige farver for at skabe præcis den følelse hun gerne vil udtrykke.

Blomster, planter eller geometri danner inspiration til motiverne, der med sine fine kompositioner bliver unikke og specielle.

Lethed, præcision og en særlig grad af detaljerigdom gør hvert tørklæde til sand poesi. Komponeret på fransk med et stænk engelsk frihed arbejder Sophie Digard med sine kollektioner som man arbejder med sin have – man pusler om hver enkelt del og skaber derigennem en pragtfuld helhed.

Sophie Digard forfølger sin stræben mod den absolutte skønhed og håber inden længe at kunne præsentere en kollektion til hjemmet.

Find nærmeste forhandler på www.pangdang.com

 

Mysterium løst!

Så er mysteriet om min forvildede pakke løst, da der igår kom brev fra PostDk med en melding om at de har min pakke og de tilbageholder den til jeg betaler løsesum!

Opkrævning af løsesum

Åh nej jeg glemte lige at staten Danmark holder øje med ALT og sæt nu der var noget der gik deres næse forbi (især pengesummer!)

Nå men for den nette sum af 829 kr kan jeg hente min pakke, som vi i forvejen har betalt en formue for, bare ærgli’ Sonnyboy, smil og betal!  :-(