Idag har vi været i Burghausen, byen ligger ca. 90 km fra Freising – første stop er udsigtspunktet med fuld udsigt til Burg Burghausen der med sine 1.043 m er Europas længste borg.
Jeg har lavet et panoramabillede derfra, billedet måtte sammensættes af 8 billeder for at have hele borgen med :-)
Mads måtte ud på skrænten for at få borgen i sin fulde længde.
Højt hævet over byen ligger borgen.
Vi kørte igennem byen for at finde en p-plads i den anden ende så kunne vi nemlig få lidt motion ved at gå tilbage gennem byens små gader og op til borgen.
Floden Salzach, som her danner grænsen til Østrig.
En lille filt butik i de små gader.
Gaderne er små og charmerende i Burghausen.
Her er vi nået tilbage igennem byen og begynder opstigningen til borgen, herfra kan vi så gå de 1.043 m oppe igennem borgen og komme ned i den ende af byen hvor vi har parkeret bilen, men nu skal vi lige derop først – selv hunden der går lidt længere oppe var ved at give op ;-)
Der går en brostensbelagt “gade” hele vejen igennem borgen som man kan følge til den anden ende.
Så vidt vi kunne se var de fleste af bygninger beboet, sikke da et sted at bo, ikke dårligt!
Udsigten deroppe fra fejler i hvert fald ikke noget :-)
Så går turen nedad igen og vi vender næsen hjemad – vi endte med at gå omkring 4 km!
Hjemme igen består aftensmaden af salat, flutes og et spyd med hvad vi fandt frem til måske var mørbrad med bacon – slagteren kunne ikke engelsk så vi fandt ikke helt ud af hvad det var vi købte, men det smagte super godt ;-)