Puha, endnu en dag med omkring de 30 grader – i disse dage ligger temperaturen mellem 28-32 grader hernede.
Så vi er storforbrugere af vand – og et koldt stykke melon er nu heller ikke værst her i varmen!
I går aftes begyndte det at tordne lige da vi skulle i seng – jeg er startet på den nye Koontz bog som jeg købte da vi var i Danmark, det er så hyggeligt at læse mens tordenen rumler udenfor :-)
Idag går turen til Regensburg som ligger en times kørsel væk…
Vi startede med at se Regensburg Domkirke, imponerende! Tårnene er 105 m høje uden sokkel!
Indenfor var det ligeså imponerende som udenfor! Vinduespartierne med det farvede glas var enorme!
Et kig op mod alteret – der er højt til loftet..
Alteret i Domkirken var SÅ flot med de store vinduespartier i baggrunden!
Hold så op, der var flot derinde…
Der var bare meget mørkt så det var svært at tage nogle billeder af de mange flotte detaljer – Her er vi i kælderen under kirken hvor alle de tidligere biskopper er bisat…
Ude i lyset igen, vi har lige logget en cache, den ene ud af 2 vi kom forbi i løbet af dagen ;-)
Lige her ved siden af lå cachen :-D
De små gader mindede meget om dem i Sydfrankrig..
Næste stop er Kloster Sankt Emmeram, hvor vi var inde i kirken – klosteret er fra 739..
Hold da op, hvis man blev imponeret af Domkirken, ja så blev man da helt stum ved synet af disse rum – Sikke nogle lofter!
Vi gik langs Donau, som er europas 2. længste flod, tilbage mod p-huset…
Der kunne man finde rigtig mangefede motiver – det er vist ikke sidste gang vi har været i Regensburg!
Turen rundt blev til 8 km byvandring :-D
Ved siden af p-huset lå der en iscafé så vi snuppede lige et bæger med 5 kugler til at køre hjem på :-D
Vi skulle indenom McD og have aftensmad med hjem – mon de giver politirabat her?? Vi talte 6 store politibiler foran os :-)
Det var godt med noget mam! Endnu en god dag er næsten slut – håber også I har haft en super weekend! ;-)
Lørdag er altid dagen hvor vi gør alle vores indkøb og går på torvet hvor vi fylder frisk frugt og grønt op til hele ugen…
Meen i denne uge blev vi lige snigløbet af en helligdag “Maria Himmelfartsdag” – så der var noget tomt da vi kom ind til Freising for at gå på torvet :-(
Øv og vi skulle grille i aften :-( Nu kan vi ikke komme til at handle ind før på mandag og vi bliver nødt til at købe frugt og grønt i supermarkedet – det er ikke ligeså flot som på torvet :-(
På vej hjem igen kørte vi forbi Erding og på p-pladsen ved Feneberg var der loppemarked..
Vi er kørt forbi tonsvis af skilte hvor der står loppemarked med tid og sted, men vi har altid glemt det når det kom dertil, så idag måtte vi hellere lige stoppe og se hvad tyskerne smider ud :-)
Det her var vist mere et bagagerumsmarked end loppemarked, for folk kom bare og parkerede, åbnede deres bagagerum som var fyldt med ting og sager som de så solgte :-)
Nogle havde bare et tæppe de sad ved andre havde stillet borde op med alt deres gods.
Sikke mange sjove ting man kunne finde her – jeg spottede en gammel filmfremviser som jeg godt kunne finde en plads til derhjemme men manden var vist ikke ligeså vild med det som jeg var :-D
Jeg måtte nøjes med denne fede chiffonflaske i lyseblå glas som manden pruttede ned i 18 euro for mig :-D