Sneen daler stadig udenfor, det er ikke et vejr man gider ud i…
Så jeg har fået vasket noget tøj, ryddet lidt op og andre småting – så har jeg nydt min frokost og hygget lidt med mit bølgetæppe ;-)
Udenfor bliver sneen bare ved og ved med at dale….
Der ligger nu et tykt lag sne – det var vist godt vi kom hjem på egen matrikel og ikke skulle køre de mange hundrede kilometer fra Nordjylland i det her vejr…
Der er bestilt nyt kamera i erstatning for det tabte – og jeg glæder mig til at komme ud i sneen og prøve det af når det ankommer :-D
Eftermiddagen er blevet brugt på hygge med en lille snack, en god kop cappuccino til en grahamsbolle med ost – Manden kommer nemlig sent hjem i dag så aftensmaden er udskudt ;-)