web analytics

Kold, men solrig torsdag…

Det er en kold dag dog med solskin – udenfor ligger temperaturen lige omkring frysepunktet og i løbet af ugen skulle den komme længere ned… Godt jeg ikke har pakket vinterjakken væk endnu – for foråret har trukket sig tilbage ;-)

Jeg har fået sat vasketøj over, smidt visne blomster ud, lavet en plan for næste uges menu, jeg er jo igen alene fra søndag til sent tirsdag aften, når manden drager til Prag – nu står den på indkøbsliste, ophængning af vasketøj, opvask og endnu en omgang vasketøj ;-)

Den gode poretærte….

Så står den på tærte igen ;-)

Det er den lette af slagsen med en færdigkøbt dej lige til at ligge i tærtefadet :-)

Deri smider jeg en håndfuld revet ost, 2 revne gulerødder, 2 porer skåret som man syntes – så blander jeg 2 æg med 2-3 spsk. hytteost, en god sjat mælk og til sidst salt og peber som bliver hældt over…..

Ind i ovnen i 35-40 min på 200 gr. – det er bestemt en af mine ynglingstærter ;-)

Lige om lidt er der dessert – søsters gode æblegrød! :-P

Og til dessert….

Aftensmaden kom fra fryseren hvor jeg havde gemt en rest fra sidste gang jeg lavede minestrone suppe – det passer lige til dage som idag hvor jeg jo er alene hjemme….

Mmmmm den er bare mums ;-)

Desserten bliver nydt i selskab med Brødrene Price, den kom også fra fryseren – min søsters hjemmelavede æblegrød af æbler fra egen have! Mammenamse siger jeg bare! :-P

Perfekt hyggestund….

Jeg har taget hul på en ny bog – “Ole Henriksen – Et Ærligt liv“…

Det er en af de bøger jeg har glædet mig allermest til at tage fat på, for jeg syntes han er sådan et fint menneske – hvis bare alle var så positive og livsglade, så ville verden se anderledes ud…..

Så den kræver lidt “Munkholm” i vandet, duft af cappuccino i lysene og selvfølgelig Norah’s skønne stemme på Ipod’en – hold så op jeg er klar til en perfekt hyggestund med Ole H. :-)

DOH! Nu igen….

Endnu engang er ryggen gået i hi og lever sit eget liv, fuldstændig ligeglad med hvad jeg mener!

Denne gang tror jeg dog bare det er en forkert bevægelse der har sat gang i det hele for den er mere øm end ond ;-)

Udenfor er der gråt og vådt – dagen byder på regnvejr så jeg har valgt at hvile min ryg og holde mig til små bevægelser og sofahygge, så håber vi at morgendagen bliver mere frisk :-)