web analytics

Store skraldedag….

I dag er manden sparket tidligt ud ad fjerene for der skal nemlig køres med alt det affald vi har nede i kælderen – det stammer helt tilbage fra sidste år da vi flyttede ind! Nu har vi endelig fået styr på hvor og hvornår det kan afleveres så nu skal det være – Hold da op man kan samle sig meget pap og plastic på sådan et år ;-)

Da vi vågnede stod det godt nok og små dryppede men jeg tror det er stoppet igen – så efter lidt hurtigt morgenmad er vi klar til store skraldedag :-) Vi håber vi når det inden regnen tager til igen for der står regn på programmet de næste par dage :-(

Korte ærmer og økologisk nutella….

Hold så op der er blevet lunt hernede – idag har der været 19,4 grader og vi måtte smide jakkerne da vi var ude og handle….

Vi skal vist have fundet havestolene frem imorgen ;-)

Det hyggelige hernede i Bayern er at deres økologiske produkter ikke koster ret meget mere end de almindelige og der er et kæmpe udvalg – vi fik øko- ketshup, -fuldkornspasta, -pastasauce, -nødde/nougatcreme, -mælk, -yoghurt, -gulerødder og det kostede os ikke ret meget mere end når vi normalt handler, jamen hvorfor så ikke tage det gode :-D

Til aften røg der lige en Subway med hjem ;-)