web analytics

En rigtig slapper søndag….

Puha benene var ømme her til morgen – det kan godt være vi fik startet noget hårdt op med 3 timer i alperne ;-)

Morgenmad....

I dag er der ren slappe-af-søndag for der er ren is udenfor i dag pga regn i nat så vi skal vist ingen steder! Jeg har fyldt badekaret, har fundet min bog og er klar til lidt lækkert afslapning i skummet :-D

God søndag, derude ;-)

Neuschwanstein – Eventyrslottet i alperne….

Turen går til alperne hvor vi finder slottene “Neuschwanstein” og “Hohenschwangau“…

Neuschwanstein slottet....

Kong Ludwig d. 2 af Bayern begyndte byggeriet af “Neuswanstein” i 1869 og stod på i 17 år, Kong Ludwig nåede at bo på det færdige slot i 172 dage frem til sin tragiske og mystiske død i 1886, man ved stadig ikke om hans død var en ulykke eller om han blev myrdet – Da slottet stod færdig i 1886 skyldte Ludwig d. 2. 20 millioner rigsmark væk, så efter hans død åbnes slottet for offentligheden og i løbet af få år havde entreindtægterne betalt kongens gæld……

P-pladsen...

P-pladsen ved foden af alperne…

Hohenschwangau....

“Hohenschwangau” som var Kong Ludwigs barndomshjem og hvor han boede mens byggeriet af “Neuschwanstein” stod på…

Der er langt ned....

Okay, ikke fedt at have højdeskræk her – der var en repos man kunne gå ud på så man havde udsigt op til “Neuschwanstein”, men man kunne også kigge ned og se hvor lang nede bunden egentlig var!

Neuschwanstein....

Imponerende flot og KÆMPE stort!

Udsigten fra slottet....

Udsigten fra “Neuschwanstein” – på det brede stykke med sne stod folk på ski, der gik en lift op ad bjerget og den kunne vi godt tænke os en tur med næste gang, for man har direkte udsigt til det fantastiske slot derovre fra, så der må man kunne få nogle flotte billeder ;-)

Slotsgården....

Slotsgården på “Neuschwanstein”….

Marienbrücke....

Til den anden side havde man udsigt til “Marienbrücke”, man kan se broen ca. midt i billedet, men den var desværre lukket oppe fra slottet pga vintervejret – så det må vente til næste gang for det var en 40 min gåtur nede fra byen og op til broen og det kunne vi ikke nå på denne tur :-(

Udsigten....

Lidt mere udsigt på vejen ned fra slottet…

Slottet på vej ned igen....

Et stykke nede kom vi til at kigge op og fik øje på en super vinkel op til slottet ;-)

Manden....

Så var der lige tid til en snack som vi kunne nyde på vejen ned :-D

En æble-brezel på vej ned....

Jeg fik en æble-brezel og manden fik en chokolade-brezel  ;-)

Turen ned....

Der er fantastisk smukt hernede i alpeforlandet!

Hestevognskørsel til slottet....

Turen op til slottet tog omkring 30 min til fods, men man kunne også have valgt at tage en hestevogn eller en taxa – nu kunne vi godt bruge motionen så vi valgte at gå både op og ned – av i lårbasserne ;-) Om sommeren går der busser op til slottet…

Füssen....

“Neuschwanstein” højt hævet over byen….

Mig...

Bagefter gik vi op til “Hohenschwangau”….

Tågen ligger tæt....

Deroppe fra kunne vi se tågen komme….

Alpesee....

Udsigten op mod alperne og “Alpesee” i forgrunden….

En kop varm kakao....

Tilbage ved bilen trængte vi godt nok til en varm kakao – temperaturen var omkring minus 6-7 grader, turen havde taget omkring 3 timer :-D

Turen går hjemad....

Hjemad igen – sikke tæt tågen blev!

Av! for en lanse…

Nu er vi klar til at tage sydover – madpakken er klar, sammen med den varme kakao :-)

På tur...

Vi skal ned og se Ludwig d. 2’s fantastiske Torneroseslot “Neuschwanstein” – det siges at være et af verdens smukkeste slotte….

Avs!

Men inden vi kører kan jeg lige nå at vise hvordan jeg ser ud i dag efter mit B12 skud igår – hende den nye der skulle stikke lansen ind havde vist ikke helt styr på det! Jeg syntes godt nok det gjorde noget mere ondt end det plejer, men tænkte ikke mere over det før i går aftes da det var en smule ømt ;-)

Hun havde da vist ikke kørekort til den store nål! :-P

Lageret er fyldt op….

Så har vi fået handlet ind til weekendens og næste uges menu som bla. indeholder kalkunbryst med ovnbagte rodfrugter, minestrone suppe og perlebygsalat ;-)

En tur i Freising...

Vi startede i Freising for at tjekke om Jack Wolfskin havde nogle vandrestøvler på udsalg – men øv dem jeg ønsker mig var selvfølgelig ikke sat ned :-( Vi ønsker os vandrestøvler og vandrestave så vi kan tage på vandreture i alperne, især Tyrol er sindsygt smukt og der er lidt mere støtte i støvlerne frem for vores vandresko ;-)

Frisk grønt...

Bagefter smuttede vi forbi grønthandleren efter frisk frugt og grønt…..

Frisk frugt...

Vi sluttede i Kaufland som er den tyske udgave af, ja Bilka er vist det der kommer tættest på – der er ikke det man ikke kan få her ;-)

Imens jeg har skrevet dette indlæg har manden næsten spist alle vindruerne :-D

Et skud nyt energi…

Jeg har været hos Dr. Pfefferle og få mit B12 skud – så nu er der ny energi ;-)

Mig ;-)

Der er ikke kommet voldsomt meget sne hernede – men vi håber stadig vi får lov at opleve en ordenlig bayersk vinter i denne sæson :-D

Freising...

Ænderne svømmer stadig rundt i de mange å’er og vandløb der er inde i Freising så frostgrader har vi heller ikke mange af minus 2-3 grader tror jeg der er i dag….

Vi har planlagt tur til “Neuschwanstein” i weekenden for det er med at komme derned mens der er sne for sådan et eventyr slot skal fotograferes i et hvidt landskab ;-)

Bølger og kerner….

Min formiddag gik med at slæbe flyttekasserne med julepynten ned i kælderen – op og ned og op og ned ad trapperne med flyttekasser, det var da dagens motion ;-)

Lækkert nybagt rugbrød...

Nå, men mit brød blev til et rugbrød – heldigt nok når det nu var sådan et jeg stod og skulle bruge ;-)

Nybagt til frokost...

Det er lækkert blødt indeni med masser af kerner og en rigtig sprød skorpe udenpå – Mmmmm!

Bølgetæppe nr 2...

Nu har jeg plantet mig i sofaen med en herlig kop the og mit bølgeprojekt så her er jeg nok at finde de næste par timer ;-)

Hvad mon det bli’r??

Nu er jeg ikke helt stærk ud i det tyske endnu, og det er ikke altid at det der står på posen er det samme som vi forbinder det med i Danmark :-)

Hvad mon det bli'r??

Det her skulle være noget fuldkornsbrød og der står det er inkl surdej og gær så mon det bli’r til et rugbrød :?: :?: :?:

Nå, det finder jeg ud af om 3 timer ;-)