Hold da op der er lummert, der har været ophold i regnen her i formiddags men nu er det begyndt at regne igen… Vejrudsigten siger rigtig meget regn, på 12 timer skulle vi få hvad der svarer til en måneds regn…
Min ryg er stadig ude af drift så jeg har kun fået taget opvasken fra i går, nu skal vi ud og handle så er det vist det jeg kan klare for i dag :-(
Dagen har været varm så efter en lille time ude i solen kom parasollen op…
Med puder i ryggen kunne jeg sidde i skyggen og læse lidt ;-)
Så det eneste jeg fik lavet i dag var at marinere vores kyllingevinger til i aften ;-)
Da manden kom hjem fra arbejde fyrede han op i Kermit…
Mmmmmm! Chicken wings marineret i hot mango sauce :lol:
Serveret med kartoffelbåde og tzatziki – smumelumse siger jeg bare! (se mere på En Grillkyllings Dagbog)
Vi havde sat os ude men måtte efter en bid skynde os indenfor – og jeg skal da lige love for at der blev uvejr lidt efter… Massive regnmængder, non-stop lyn og torden – vi måtte ud og hive vores ting ind fra altanen fordi de væltede, vores tv-kanaler og internet forsvandt og gadelysene gik ud! Lige nu er der stille igen men jeg tror ikke det varer ved – de havde advaret om de store regnmængder i radioen så nu er det spændende om der er oversvømmelser i morgen :-(
Det var ikke meget regn der kom i går, 5 dråber og det var slut – i dag er der 32 grader i skyggen så mon ikke der er nogen der har taget lidt fejl af det regnvejr der skulle komme ;-)
En ting er dog sikker, jeg kommer til at aflyse mit “Zumba” i dag for noget sagde knak i min ryg i morges! Øv osse, der er super vejr og jeg kan ikke bevæge mig :-( Nå, men så kan jeg da begynde at kigge på næste uges madplan og måske få mig indrettet således at jeg kan strikke lidt ;-)
Der er godt nok hedebølge hernede, vi gik en aftentur da manden kom hjem kl 20.30…
Vi gik en lille time og temperaturen siger 27,5 udenfor – så vi sad og nød lidt koldt på altanen da vi kom tilbage, men vi havde ikke mere end lige drukket ud da det begyndte at regne :-(
I dag er det tid for ugens rengøring – og i dag skulle der også blive ugens varmeste dag her i Bayern! Temperaturen er allerede 32,2 og den bliver ved med at stige, ude på altanen står den på 46 grader!
Manden skal ud og spise med kollegaer fra USA i aften – øv så går vi glip af en grill-dag og de melder om regn fredag og lørdag :-(
Nå, jeg må videre med kost og spand, der kommer jo nok ikke nogen og flytter dem for mig :-P