Igår havde vi familiemiddag hvor vi alle var samlet på vores terrasse og svigerforældrene gav mad fra slagteren i Stege og dessert fra Møn Is. Det var virkelig godt mad og der var rigeligt af det…
Så da vi havde spist skulle vi brænde lidt krudt af med en speedminton kamp – puha det er hårdt på fyldt mave :-D
I dag har vi været en tur i Vordingborg, det var en by man hurtigt kunne se, så vi kørte hjem efter et par timer. Vi skulle til eftermiddagskaffe hos mine svigerforældre, men inden kunne vi lige nå en tur på cykel. Det blev til 5 km og 2 cacher :-)
Aftenen er brugt sammen med familien hvor vi spiste rester fra igår, sammen med en steg vi kom på grillen. Jeg brugte nogle af mine rester til pestokartofler, tomatsalat og dressing til Anna Louises coleslaw som blev til af hendes gulerødder og Natalies rest hvidkål – så vi har rigtig fået brugt rester i dag :-)