Da der var regnvejr bestemte vi os for at køre en tur og jeg havde set et sted at der lå et uldspinderi i en af de større nabobyer, så jeg gik på nettet og fandt en forhandler en halv times kørsel herfra, så der kørte vi over. Hold nu op der var meget lækkert garn i vildt mange flotte farver! Jeg var kommet i garn himlen :-)
Jeg beherskede mig dog og købte to slags, en lækker Merinould i antrasit og den blødeste alpaca i mørk grå. Jeg kan næsten ikke vente med at få dem på pindene :-D
Nu ved jeg hvor jeg skal forbi næste år når vi forhåbentlig kommer herned igen og vi fik at vide at næste gang kunne vi skrive til dem i forvejen og få en rundtur på fabrikken, hvilket vi helt sikkert vil benytte os af ;-)