Strikkeprojekter en masse….

Jeg har haft travlt de sidste dage. Jeg har støvsuget alle kurve og hjørner hvor der gemte sig strikkeprojekter og har fået dem lavet færdige :-P

Strikkeprojekter en masse...

Jeg fik bestilt lidt for meget garn til min “Dusty“, så det blev suppleret op med et par ekstra nøgler og blev til hele to lækre trøjer ;-)

Strikkeprojekter en masse...

Opskriften på “Perfect Stripes” er fra Lôkal og har været i Maries Ideer nr 3. Min udgave er strikket i Drops Brushed Alpaca Silk og jeg har brugt ca 100g af hver farve, så 400g garn i alt til de to trøjer…

Strikkeprojekter en masse...

En lille rest Højlandsuld fra Garnudsalg (70g) blev omsat til en fin “Rilletrøje med Hulsnoninger” fra Lene Holme Samsøe’s hæfte “Babystrik på pinde 3,5”.

Strikkeprojekter en masse...

Denne lækre sag er strikket i Blackhill Angora Once (300g) fra Garnudsalg og den er blødere end blød. Modellen hedder “Lun V-genser” og opskriften er fra Pickles.

Strikkeprojekter en masse...

Min Coco nr. 2 er den der har ligget længst. Jeg startede på den tilbage i marts, men det er gået lidt sløvt med at strikke den, ligesom de andre ting jeg strikker anden gang, hvilket også er grunden til at jeg næsten aldrig strikker den samme ting 2 gange :-D Denne er strikket i Recycle Cotton (386g) fra Garnudsalg og den er blevet rigtig skøn og kommer til at gå så godt til et par slidte jeans ;-)

Nu har jeg kun 2 ting tilbage i bunken, men de må lige vente et par dage for nu gider jeg ikke mere montering ;-)

De sidste to projekter jeg har gang i er “Dubai” tørklædet og blusen i vævestrik fra Hendes Verden. Næst i køen er “Pels” fra bogen Grønland og den glæder jeg mig for vildt til at komme igang med :-P

2 kommentarer til “Strikkeprojekter en masse….

  1. Skønt af få færdiggjort projekter, det at der ikke er hæftet ender, sat knappe i etc., er jo halvfærdigt.
    Hvor er de lækre.
    Sad lige og tænkte på arvingen, den du strikker efter er det den på pind 7 eller er det den på pind 4?
    Jeg har fundet en på pind 7 på ravelry, når der står den er på dansk, så er det vel 100% dansk?

Smid en kommentar

Email adresse bliver ikke vist. Påkrævet felter er markeret med *