Der er endu en helligdag på programmet og vi har igen benyttet os af den og taget en forlænget weekend i Alsace – denne gang sammen med Steffi og Florian.
Vi startede med hyggelig morgenmad onsdag, for Mads arbejdede hjemmefra så vi kunne kommer afsted ligeså snart han var færdig.
Torsdag fik vi handlet lidt ind, da der ikke er helligdag i Frankrig og så tog vi på tur, mens vi ventede på at de andre ankom ved 16 tiden.
Vi brugte eftermiddagen på at kigge efter hærfugl og biædere og sluttede dagen med lidt landskabsfotografering. Om aftenen bestilte vi pizza, for det blev lidt sent og så brugte vi ellers aftenen på hygge og indlæste billeder fra turens første dag.
Torsdag startede vi med at besøge Eguisheim, som er den hyggeligste af de små byer og den der er mindst turistet i sit udtryk.
Madpakker ved vinmarkerne inden vi fortsatte mod næste stop.
Vi fortsatte til Kaysersberg, som havde forandret sig meget siden vi var der sidst. Det var kun turistting og alle de små fine specielbutikker var væk, så der var ikke meget at komme efter og det var en skam for det var en af mine yndlingsbyer og vi har købt mange fine ting der.
På vejen hjem stoppede vi ved Daniel Stoffel efter lidt chokolade og så kunne Mads og Florian lige nyde en kop kaffe og en kage :-)
Hjemme på campingpladsen stod den på burgere.
Vi lavede fritter i vores Omniaovn og de blev helt gode.
Feriens sidste dag og vi var rundt omkring i området. Vi fik bl.a. set hærfugl og vilde orkideer…
Aftenen stod på steak, bearnaise, ærter og rösti, for vi fejrede Mads der har fødselsdag på onsdag.