Torsdag var helligdag og vi tog en tur i Nationalparken, hvor vi tog turen rundt i Tier-freigelände, der ligger helt ovre ved grænsen til Tjekkiet.
Turen igennem dyreparken er 7 km og man møder bl.a. ulve, elge, rovfugle, oddere, bævere og brunbjørne. Der er 36 forskellige fugle- og dyrearter i parken.
Man betaler for parkering, som er 1€ i timen, ellers er adgang til parken gratis.
Nogle meget tålmodige fotografer ventede og ventede på at, de små bjørnunger skulle stille op til fotografering, men de syntes åbenbart at det var sjovere at lege med en gammel gren bag et træ :-P
Dyrene hold vist siesta, for vi så ikke så mange af dem….
… men når turen rundt foregår i disse omgivelser er det bestemt turen værd, om dyrene kommer frem eller ej :-)
Vi var her også tilbage i 2011, hvor vi først tog turen i Baumwipfelpfad og derefter turen gennem dyreparken…
Vidunderlig tur – og dejlige 7 km. Med så meget til øjet, sjælen ja næsten alle sanser bliver berørt.
Skønne billeder.
Man får tanket op på sådan en tur. Det gør godt oveni at komme ud i alt det grønne :-)