web analytics

Endnu en fødselsdagsgave på forskud…

Så fik jeg min pakke ud af PostDk’s varetægt og det er nok det flotteste tørklæde jeg længe har set og følt :-)

Sophie Digard Tørklæde

Det var bestemt alt besværet værd – Tusind tak for fødselsdagsgaven Mads (okay jeg måtte også selv ryste op med lidt dadler dertil :-) )

Lidt om Sophie Digard:

Delikate nuancer og poesi har været kendetegnende for Sophie Digards kreationer siden den første kollektion i 1999.

Hendes henrivende kollektioner indeholder et komplet sortiment af accessories – tørklæder, bijouteri, handsker, tasker, hatte – og forfører enhver med sine raffinerede detaljer. Sophie Digard har desuden startet en mindre kollektion til børn, som består af bamser, strømper, tørklæder, kyser, plaider og dukker.

Kollektionerne er lavet i hånden i hendes atelierer i Frankrig og på Madagascar og er udført med forskellige teknikker af hækling, broderi og stoftryk. Det tager mellem tre uger og en måned at lave et tørklæde afhængig af modellen. Merinould om vinteren og hør om sommeren bliver ind i mellem blandet med velour, mohair eller sågar læder.

Med en yderst veludviklet sans for farver og komposition arbejder Sophie Digard hver sæson ud fra en palet med omkring fyrre farver. Inspireret af naturen, sin barndom, følelser og hændelser i livet, bliver farverne til en sammensmeltning af den sanselige verden. Hvert enkelt tørklæde består af omkring tres tråde i forskellige farver for at skabe præcis den følelse hun gerne vil udtrykke.

Blomster, planter eller geometri danner inspiration til motiverne, der med sine fine kompositioner bliver unikke og specielle.

Lethed, præcision og en særlig grad af detaljerigdom gør hvert tørklæde til sand poesi. Komponeret på fransk med et stænk engelsk frihed arbejder Sophie Digard med sine kollektioner som man arbejder med sin have – man pusler om hver enkelt del og skaber derigennem en pragtfuld helhed.

Sophie Digard forfølger sin stræben mod den absolutte skønhed og håber inden længe at kunne præsentere en kollektion til hjemmet.

Find nærmeste forhandler på www.pangdang.com

 

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *