Jeg har brugt dagen på at rydde op, vaske op, lægge vasketøj på plads, vaske mere tøj og støvsuge – puha der er næsten for varmt ;-)
Så mens jeg dampede lidt af fik jeg lavet et ferielotteri :-) Vi har simpelthen SÅ mange steder vi gerne vil på ferie og der ligger rigtig mange rejsemål i en fin køreafsted fra os så nu har vi bestemt os for at lave et ferielotteri – en seddel for hvert sted vi gerne vil hen bliver lagt i en pose og så trækker vi lod når vi skal afsted ;-) Vi tager jo til Danmark 2 gange 14 dage om året, til sommer og til jul – derudover vil vi gerne på ferie 2 gange om året, i april og i september/oktober… Nu til september går turen til sydfrankrig, til Antibes i en uge derefter skal vi have gang i lotteriet og se hvor ferien går hen til april :-P