web analytics

Flere justeringer i Viggo…

Vi startede dagen med at køre en tur i Jysk og Harald Nyborg, for at kigge efter nogle smarte løsninger til Viggo.

Vi købte et par kurve i Jysk til vores frugt, som hænger på et par magnetkroge – tæpper og puder på sofaen er også derfra.

Vi fandt en hænge-urtepotte også i Jysk, som lige skulle justeres, så den passer til at hænge på siden af et skab.

Vi fandt også et par kurve i Jysk der passede perfekt ved døren, fordi de er flade, men rummerlige og de blev hængt op på de samme trækroge fra Harald Nyborg, som vi har brugt til viskestykke og grydelapper.

Urtepotten kom op i køkkenet til småting. Nu mangler vi bare at færdiggøre kasserne til slisken og at lave en hylde til det ene skab.

Småjusteringer på Viggo…

Det er projektdag – min far skiller paller af, for han har fået leveret brænde og vi har flere småjusteringer der skal laves på Viggo.

Når sofaen er slået ud i L-form kan vi ikke køre med den, fordi den anden del af sofaen ikke kan låses. Det har vi fikset med en split.

Vi har fået købt små kasser til hylderne så der er lidt mere orden på tingene.

Der er kommet et par magnetkrogene op til jakker, så de ikke ligger på sofaen og fylder. Vi kommer stille og roligt på plads :-)

Lønstrup…

Vi har været en tur i Lønstrup – en virkelig blæsende tur ;-)

Vi slog et smut forbi Rubjerg Gl. Kirkegård og det var dælme en kold fornøjelse.

Vi fik ordnet alt det vi skulle i Lønstrup og på vejen tilbage, holdt vi ind i Løkken og købte frokost, som vi spiste i bilen med udsigt til vesterhavet, som stod helt op til skraldespandene på stranden.

Sidste feriedage i Danmark…

Vores gæster er taget hjem, men vi fortsætter ferien lidt endnu…

Havørne er altid et vildt syn og de kan virkelig få alle de andre fugle på vingerne.

Vi var et smut I skoven og fotografere svampe, mens bilen blev ladet op ved Besøgscenter Østerild.

Musvåge i Store vildmose.

På en regnvejrsdag hvor alle slapper af opdagede vi et par rådyr der lå og hvinede sig i indkørslen.

Tranefamilie i Store vildmose.

Morgenfriske Skægmejser ved Han vejlen

Hanstholm havn er altid et godt sted at smutte forbi hvis man er på de kanter. Denne gang spottede vi en smuk Rødstubet Lom

Svinklovene er et smukt sted og en gang hvor vi får tid skal vi kigge lidt nærmere på området.

Vi slog et sidste smut omkring Slettestrand inden ferien er slut og vi smutter hjem til Bayern.

Op langs kysten…

Søndag var vejret lidt drilsk, så vi tog en lille tur op langs kysten fra Blokhus.

Første stop var stranden ved Saltum, hvor vi stødte ind i Mette. Vi brugte et par timer her, hvor nogle skød lidt fugle og andre landskab.

Bagefter kørte vi mod Lønstrup og Fyrtårnet.

På vej tilbage til Blokhus, stoppede vi ved Løkken strand. Inden vi kørte hjem smuttede vi forbi SuperBrugsen og fik lækkert aftensmad med hjem.