web analytics

Lønstrup…

Vi har været en tur i Lønstrup – en virkelig blæsende tur ;-)

Vi slog et smut forbi Rubjerg Gl. Kirkegård og det var dælme en kold fornøjelse.

Vi fik ordnet alt det vi skulle i Lønstrup og på vejen tilbage, holdt vi ind i Løkken og købte frokost, som vi spiste i bilen med udsigt til vesterhavet, som stod helt op til skraldespandene på stranden.

Ferietid…

I morgen smutter vi til Nordjylland og bliver i 5 uger – en uge hvor Mads arbejder og 4 ugers ferie.

Vi skal ud på tur med Viggo og selvfølgelig kameraet, så hvis der er nogen der har nogle gode fotosteder, så må I meget gerne dele ;-)

Især små steder, som måske ikke er så kendte og det gælder fuglesteder (især ugler og lign.), landskaber, små hyggelige havne og andre fotogene steder og det behøver ikke nødvendigvis at være i Nordjylland.

Hyggesøndag…

Vi har været på tur i det gode vejr – temperaturen ramte 17,6 grader.

Vi har været i skoven, hvor vi så en spurvehøg på rede, fuglekonger, fyrremejser og sortspætter…

Vi har spist en klap-sammen med leverpostej og udsigt til fugle-fodre-pladsen i Freisinger Moos…

Vi har holdt kaffepause med lækker kage…

Vi har kigget til vandstæren og dens rede.. En helt igennem skøn søndag ;-)

Årets første tur…

Vi er taget på fototur med Florian til Olympiadorf i München.

Olympiadorf blev bygget i forbindelse med OL i 1972 og skulle huse alle atleterne. Det blev efterfølgende til almene boliger og en stor del er blevet studieboliger. Det er et spændende sted at gå rundt med kameraet og der er meget at se – området er kæmpestort og vi endte med at gå 8,5 km og vi har stadig ikke set det hele.

Op langs kysten…

Søndag var vejret lidt drilsk, så vi tog en lille tur op langs kysten fra Blokhus.

Første stop var stranden ved Saltum, hvor vi stødte ind i Mette. Vi brugte et par timer her, hvor nogle skød lidt fugle og andre landskab.

Bagefter kørte vi mod Lønstrup og Fyrtårnet.

På vej tilbage til Blokhus, stoppede vi ved Løkken strand. Inden vi kørte hjem smuttede vi forbi SuperBrugsen og fik lækkert aftensmad med hjem.