web analytics

Campingcenter og grillhygge…

Vi har været på tur sammen med Steffi og Florian til Bayern største campingcenter med tilhørende Mega store ;-) Man kan altid få en dag til at gå med at kigge campere og udendørsgrej :-D

Vi blev enige om at grille til aften, så vi kørte hver til sit og hentede det vi skulle bruge og mødtes ved Pullinger weiher ved aftenstid, hvor Helmut også tilsluttede sig selskabet og vi havde en virkelig hyggelig aften – I kan finde mere om maden hos Grillkyllingen ;-)

Aftenstemning ved Ammersee…

Vi er kørt til Ammersee sammen med Florian og Steffi.

Vi startede med at grille burgere og det kan I se mere om hos Grillkyllingen.

Planen var at vi skulle fotografere solnedgang ved søen og senere mælkevejen ved Raisting, men det blev ikke helt som vi havde planlagt.

Skyer gjorde at vi ikke fik den flotte solnedgang som vi troede og ved Raisting var der SpaceKino, så vi måtte finde et andet sted og da vi endelig fandt et sted kom der skyer ind over og vi kunne overhovedet ikke se mælkevejen – så sluttede vi også lige af med regn, som gik over i uvejr da vi kørte hjemad. På trods af udfordringer havde vi en skøn aften :-)

Pappelallee Regenburg…

Turen går til Regensburg sammen med Florian, til Pappelalleen, som vi har snakket om virkelig længe, men aldrig rigtig er kommet afsted til.

Igen er der alt for varmt og lyset er noget hårdt, men vi fik set alleen og vi hyggede os.

Vi satte os på en lille cafe med udsigt til broen og fik en isdessert i varmen.

Et par storke har bygget rede og kredsede over os flere gange.

Road trip til Garmisch-Partenkirschen…

Vi er taget en uges ferie og i dag er vi taget på road trip til Garmisch-Partenkirchen sammen med Florian.

Selvfølgelig har vi valgt den aller varmeste dag på året!

Første stop er Rießersee. Man fik virkelig lyst til en dukkert her.

Næste stop – Geroldsee, hvor der er den smukkeste udsigt over søen med alperne i baggrunden.

Videre på vores tur kom vi forbi et vandfald og der var dejlig køligt i skyggen, så vi brugte lidt tid på at tage nogle billeder af vandfaldet og blev kølet lidt ned.

Lige efter kom vi forbi Walchensee, som er en af de smukkeste søer i Bayern også kendt som bayerske Caribien.

Vi sluttede turen ved Weßlingersee, som er en hyggelig lille sø, som man kan nå rundt om på en god halv time i rask trav.