web analytics

Mad til sommerfuglene…

Vi har efterhånden fået indrettet os sådan på altanen, at der kommer rigtig mange insekter og i år har vi købt lidt til sommerfuglene også :-)

Belightful har lavet en fin foderstation til sommerfugle. Den er lavet af oliefrit nedbrydeligt plastik, så den er miljøvenlig…

Indeni er der en svamp som skal vædes med nektar…

Derefter hænges den op på et solrigt sted med læ og så er der mad til sommerfuglene… Jeg er så spændt på hvordan det kommer til at gå :-)

Lige et billede fra vinduet på mit gæstetoilet. Der svævede 4 musvåger ude over markerne… Jeg kunne desværre kun fange de to ad gangen, men sikke et syn med 4 smukke fugle der kredser efter mad…

Vestkysten…

Fra Blokhus til Thisted langs Vestkysten…

Ved Brovst ligger Rødland Hede og vi er aldrig stødt på stedet før, så der skulle vi selvfølgelig gøre holdt da vi kørte forbi og fik øje på de smukke træer.

Fasanen soler sig ved Slettestrand.

Der er forår i luften ved Han Vejle Skjulet.

Denne flotte fyr mødte vi ved Arupskjulet.

Det blæste godt ved Hanstholm, men vi fik set både Ederfugl, Lomvie og den fine Stenvender.

Rosinen i pølseenden, Stenbjerg Landingsplads, et af mine favoritsteder.

Vi gjorde selvfølgelig holdt flere steder, men da vejret begyndte at blive lidt ustabilt var der ikke mulighed for at komme ud flere af de steder vi var, så dem må vi have tilgode til næste gang.