web analytics

Weßlinger See…

Lidt syd for München ligger Weßlinger see og den fik vi set på en fin og solrig dag i september.

Efter en god tur rundt om søen kørte vi videre til Breitbrunn am Ammersee.

Der er virkelig mange smukke steder lige i ens egen baghave og jeg glæder mig til at komme ud på ture igen – efter flere år med depression og angst er det endelig begyndt at lysne og lysten til at komme ud vender lige så stille tilbage…

Gøgen i Freisinger moos…

Vi er tit på tur i Freisinger moos – det er et stort område og der er så meget dyreliv. En dag fik vi en besked fra en kammerat – han sad derude og kiggede på musvåger, tårnfalke og en gøg, så vi kørte derud.

Vi troede faktisk det var slut med gøge for i år, for vi har hverken set eller hørt nogen længe, men det var det åbenbart ikke ;-)

Vi har en lille 3-benet skammel med når vi er ude, så vi kan sidde lidt når vi er undervejs og mens vi sad og kiggede på gøgen fange fede larver spottede vi en duehale på marken foran os.

Denne edderkop kom også vidt omkring i græsset – aner ikke hvad sådan en hedder, men fin var den.