web analytics

Aftenstemning ved Ammersee…

Vi er kørt til Ammersee sammen med Florian og Steffi.

Vi startede med at grille burgere og det kan I se mere om hos Grillkyllingen.

Planen var at vi skulle fotografere solnedgang ved søen og senere mælkevejen ved Raisting, men det blev ikke helt som vi havde planlagt.

Skyer gjorde at vi ikke fik den flotte solnedgang som vi troede og ved Raisting var der SpaceKino, så vi måtte finde et andet sted og da vi endelig fandt et sted kom der skyer ind over og vi kunne overhovedet ikke se mælkevejen – så sluttede vi også lige af med regn, som gik over i uvejr da vi kørte hjemad. På trods af udfordringer havde vi en skøn aften :-)

Weßlinger See…

Lidt syd for München ligger Weßlinger see og den fik vi set på en fin og solrig dag i september.

Efter en god tur rundt om søen kørte vi videre til Breitbrunn am Ammersee.

Der er virkelig mange smukke steder lige i ens egen baghave og jeg glæder mig til at komme ud på ture igen – efter flere år med depression og angst er det endelig begyndt at lysne og lysten til at komme ud vender lige så stille tilbage…

Fugletur til Ammersee…

Torsdag var helligdag i det bayerske, så vi havde planlagt en tur til Ammersee, for der var spottet en Skestork som er en sjælden gæst heromkring.

Vi kan ikke helt se om det er fyrremejsen, eller sumpmejsen der har unger her.

Der var ikke mange fugle i varmen.

En Sort Glente blev jagtet af hættemågerne.

Selv om tallene for Bayern, og Tyskland generelt ligger lavt (DE ligger under 30), så synes vi alligevel der var lige lidt for mange mennesker samlet i fugletårnet.

Vi havde selvfølgelig valgt årets varmeste dag at tage på tur. Det var virkelig varmt at gå rundt i solen og kigge fugle, men der var heller ikke voldsomt mange fugle at kigge på – lige bortset fra rovfugle, som nok svævede rundt og ventede på alt hvad der døde af hedeslag :-D

På vejen hjem blev vi enige om, at vejret var godt, så vi kunne lige smutte forbi Echinger Stausee.

En Rørspurv synger for fuld hals.

Den fine Rørsanger kom frem fra rørskoven og sad længe i solen lige foran os.

En Hvid Vipstjert tog et køligt bad – hvilket vi andre også godt kunne bruge i heden ;-)