21.02.2020. Vibe – Bygholm Vejle, Nordjylland (Dk).
Kategori: Tyskland
Ugen der gik…
Vejret har været lidt gråt og ustabilt siden sidst og det sætter jo en naturlig begrænsning på det der fotografering…
Vi har været endnu en tur på ‘Heiden’ for at lede efter den fine Blå Kærhøg og denne gang mødte vi hunnen – knap så flot som hannen, men stadig en imponerende fugl. Den kom ikke tæt nok på til et godt billede, men jeg fangede den ud over marken inden den gik ned efter en fangst…
En lille tyk Rørspurv mødte vi også på vores tur rundt…
Helt ovre på den anden side af heden spottede vi en lille flok harer og vi gik en pæn omvej omkring og listede os tættere på. Jeg fik nogle enkelte billeder inden de blev trætte af at kigge på mig og forsvandt ned i deres huler…
Troldanden sover middagssøvn ved Echinger Stausee…
Isfuglen stillede villigt op til en fin portrætserie denne gang og vi kunne følge den hele vejen langs vandløbet hvor den jagede fisk.
Jeg fik en flok Grønsisken tæt på, så turen til Echinger var ikke spildt ;-)
Skarven der tørrer sine vinger efter en dukkert ved Ismaninger. Jeg elsker Skarven. Jeg ved at der er delte meninger om den, men jeg synes det er en sej og spændende fugl.
Spætten har travlt i haven. I dag var han alene – han plejer tit at have konen med :-)
Grønirisk kom tæt på og sad stille længe nok ved altanen til at få foreviget sine smukke farver…
Ved Ettinger Weiher mødte vi denne tålmodige flok. De holdt øje med os fra den anden side af åen, men ellers lod de sig ikke mærke med, at vi gik der…
Forleden kom der pludselig en mindre snestorm forbi – den var ovre inden den nærmest fik begyndt, men jeg fik da et par fugle i snevejr…
Igår sluttede dagen så med den flotteste solnedgang.
Garchinger Heide…
Vi har været ude og se nogle nye steder i området omkring München. Echinger See og Garchinger Heide…
Søen var ikke så spændende, men vi fik da en lille gåtur ud af det ;-)
Garchinger Heide er et smukt område med en masse dyre- og planteliv. Der er sat stolper op og man må kun gå indenfor de markerede områder p.g.a. det rige og specielle planteliv.
En lille serie af tårnfalken der jager…
Vi mødte også den imponerende flotte Blå Kærhøg. Lige ud af øjenkrigen troede vi faktisk at det var en måge der kom ud fra trægrænsen, men vi blev glædeligt overraskede. Det er første gang jeg ser denne smukke rovfugl, men jeg skal helt bestemt ud og lede efter den igen, så jeg kan få nogle bedre billeder af den…
Det blev til endnu et smukt sted i nærheden af vores hjem :-)
Frisk luft og gode fuglefangster…
Godt vejr er udevejr og vi tog til Echinger for at se om der var noget spændende til fuglebogen :-P
Sølvhejren stod helt perfekt der i solen…
Solen fik de isede siv til at dryppe…
Vores lille ven Isfuglen, var der igen i dag…
Masser af grågæs…
En nem frokost fra bageren… Vi fik et hurtigt og meget kort glimt af Havørnen og desværre ikke noget billede af den :-(
Stoibermühle…
Vi stod op til rimfrost og vi skyndte os at køre ud med kameraet over skulderen…
Vi startede med at køre mod München (hvor der klarede op), da vi havde hørt at der var spottet en Havørn ved Ismaninger See – vi så den ikke, men mødte nogle hejre der nød frokosten på en mark…
Tilbage mod Freising var rimfrosten ikke lettet og det kom der nogle smukke billeder ud af ved Stoibermühle….
Tidligt oppe på årets første dag…
Vi stod tidligt op og kørte til Nymphenburg Slot – vi kan nærmest aldrig komme til derinde, så i dag bestemte vi o s for at stå tidligt op og komme før alle de andre…
Det lykkedes og der var ikke mange mennesker, så vi kørte lige ind og fik en p-plads lige ved slottet, hvilket ellers er komplet umuligt. Der var nogle få morgenfriske løbere og pensionister, ellers havde vi slotsparken for os selv, men som vi kom op ad formiddagen begyndte folk at ankomme og da vi kørte derfra igen ved 13-tiden var p-pladserne igen optaget og folk kørte rundt for at finde en plads….
Pullinger Weiher…
Lige inde i Freising, i nærheden af lufthavnen, ligger Pullinger Weiher og den kørte vi ud for at se nærmere på…
Bag søen faldt vi over en forladt grusgrav, som skulle undersøges nærmere…
En dag med frisk luft, fine fugle og gode oplevelser :-)