web analytics

Einsiedelei Klösterl…

Lørdag startede med tæt tåge, men vi pakkede vores kameraer og tog på udflugt til Kelheim

Vi gik langs Donau mod Einsiedelei Klösterl

Det lille kloster ligger hugget ind i klipperne og det er virkelig smukt…

Et specielt sted som bestemt er et besøg værd…

Pitstop I klosterets hyggelige biergarten :-)

Man kan fortsætte turen langs Donau mod Kloster Weltenburg der ligger længere ned ad floden…

En fin tur i smukt og tåget efterårsvejr…

På vejen hjem klarede det op og vi smuttede ud til en af søerne i nærheden, hvor vi blev mødt af en hel flok Skarver og på vejen tilbage til bilen, fik jeg øje på fiskehejren på marken ved siden af :-)

Blokhus strand i blæsevejr…

Vi startede dagen med at køre til Thisted, hvor vi spiste frokost og på vejen hjem kørte vi forbi Vejlerne for at få lidt frisk luft og kigge efter fugle…

Jeg var så heldig at se hele 3 sølvhejrer! Min 150mm kan slet ikke følge med når det kommer til fuglefotografering på så lang afstand, men man kan da se dem på billederne :-P

Ved p-pladsen ved Vesløs var der vildt mange guldsmede – jeg fik endda en på nakken som ikke ville af igen :-D

Da vi havde spist til aften smuttede vi ned på stranden for at se de høje bølger og jeg skal da lige love for vi blev blæst igennem :-)

Sidste feriedag…

Fredag var sidste hele dag inden hjemturen og vi var på runde og finde de sidste ting vi skulle have med hjem og nyde de sidste is ;-)

Vi kan bestemt ikke klage over vejret på denne ferie, for der har nærmest været sommer hele ugen og temperaturen var på 25-30 grader. Det var lige før det var for varmt og de sidste dage skulle vi skynde os ud efter morgenmaden og få ordnet de ting vi skulle og hjem igen inden varmen tog over :-)

Vi har brugt ferien på hygge, god mad og lækkert vin og der er kommet en masse godt med hjem denne gang.

Vi har købt en god blanding af forskellige vine som nu skal testes til næste gang vi skal afsted, balsamico i både mørke og lyse udgaver, salami og ikke mindst ost, så nu har vi fyldt både fryser og vinreol og vi skulle kunne klare os til næste tur til Italien, som nok bliver i efteråret :-)

Hjemme i det bayerske igen er der lige så varmt som i Italien, og vi har fået pakket ud og sat på plads…

Vinmarker og solnedgang…

Endnu en solrig dag er gået og vi har nået en del i dag. Vi har været til marked i Lazise, set flotte  vinmarker, været i shoppecenter, kørt efter ost, hvor der var lukket og grillet en god italiensk pølse ;-)

Sikke en udsigt nedover markerne med bjergene i baggrunden…

Vi sluttede dagen af med at spæne ned og se solnedgang og okse op ad bakkerne tilbage igen for at nyde en gin på terrassen :-P

Fødselsdagsfejring…

Vi startede dagen med morgenmad på terrassen og bagefter kørte vi en tur ind til Lazise inden det blev for varmt…

Jeg elsker at vandre rundt i de små byer og opdage fine baggårde og andre gemte steder…

Vi fik købt lidt forskelligt olie, lidt friskskåret salami og en hjemmelavet pesto, så vi har til lidt frokost de næste par dage og vi sluttede af med en is :-P

Efter frokost satte vi kurs mod Verona, for at smage på lidt vin. Første stop var Speri som jeg havde læst skulle have nogle lækre vine og især økologisk vin. Vi endte med 3 forskellige, en økologisk ripasso, en Sant Urbano og en Amarone…

Næste stop var Zonin, som vi kender hjemmefra og som er en af vores favoritter, men der er vinmesse i Verona og derfor var deres vinshop lukket og det var lidt irriterende at de ikke informerede om det nogen steder for der er knap 1 t. kørsel derover og vi havde endda tjekket deres hjemmeside og facebookside inden vi tog afsted :-(